Dag 169 – Biotur med Annika + hygge

I dag havde børnene jo fri fra skole, ligesom mange andre, og hostdad havde også taget fri. Så det har været en rigtig hygge dag. Havde sat vækkeuret til klokke 8, men vågnede af mig selv klokken 7.30. Jeg gik så ud på toilettet for at gøre mig klar også kunne jeg høre det bankede på min dør indtil mit værelse. Så jeg åbnede døren fra badeværelset og der stod Annika og Seb med morgenmad, som de ville severe til mig på senge, hvor sødt er det lige! Blev super glad og vi satte os så og snakkede lidt i min seng og jeg spiste noget af min lækre morgenmad 😀

morgenmad på sengen 19 jan

De bedste hostbørn i verden! 😀 Blev helt varm om hjertet, de små basser

Efter vi havde snakket lidt gik vi så ned i køkkenet og de ville have mig med nedenunder, så jeg spillede lidt xbox med Seb. Da hundene så havde fået lidt mad, gik mig og Annika en tur med dem, og vi gik ned til stranden med dem også hjem igen og det var super hyggeligt!

Da vi så kom hjem igen snakkede vi lige lidt med hostdad og mig og Annika tog så begge et bad, og jeg føntørrede hår og gjorde mig klar og det hele. Snakkede så lidt seriøst med hostdad og det var faktisk rart. Mig og børnene indtog så igen kælderen, og først så lagde jeg lidt puslespil med Annika, så spillede jeg xbox med Seb og til sidst spillede jeg pool mod Seb, mens vi hørte Bruno Mars’ album 😀 Vi sluttede så alle af med et par danse i just dace og det var super sjovt, især fordi man bagefter kan se en video af en selv hvordan man danser, haha, der blev grinet!

tihi

Mig og Annika lagde så lidt videre på vores puslespil, mens Seb og hostdad spillede bordtennis. Efter det tog jeg så børnene med, for mig og Annika skulle i biografen og på vejen droppede vi så Seb af hos en ven, som han skulle have en playdate med. Her var vi lige inde og hilse og snakke, har også været der før og seb går i klasse med drengen, så. Og de havde lige fået en ny au pair og hende mødte jeg også og vi snakkede lidt. Men mig og Annika skulle så videre mod biografen, for vi skulle også nå at spise frokost inden filmen gik i gang, og vi havde sådan set godt tid, indtil vi bliver stoppet af en voldsom kø… Der var simpelthen sket et voldsomt uheld på den mest centrale vej og stoppede al trafik. Så vi holdte i kø i nok 30 min, så da vi endelig kom hen til centeret havde vi kun 10 min til at spise frokost, så vi spiste lidt kinesisk mad, kylling og nudler, og gik så ind i biografen, hvor der i dag var gratis popcorn, så det var da bare dejligt! Så vi gik hen og satte os tilbage i de dejlige stole. Vi så Annie (en ny version og mere moderne af den gamle) og den var nu fin nok, men ikke en jeg gider at se igen.

mig og annika bio 19 jan

Vi havde en rigtig hyggelig tøsetur 😀

Vi kørte så indenom og hentede Seb fra hans playdate og kørte så hjemad. Og på vejen hjem var vi lige indenom Bayville Market for børnene ville købe slik. Vi kom så hjem og jeg ordnede noget vasketøj og havde så super ondt i maven af det elendige kinesiske mad… Nå men gik så ned i kælderen til børnene og sad bare og chillede, til vi igen skulle afsted, denne her gang for at mødes med hostmom og hostdad til aftensmad. Så vi kørte afsted og mødtes med dem på en resturant. Jeg fik mig en lækker kylling med salat, som smagte utroligt godt og som jeg også havde før. Men jeg kunne ikke spise ret meget så fik resten med i en doggiebag.
Vi kom så hjem og nussede lidt om hundnene, og jeg gik så senere ned på værelset for ville i gang med at organisere mine billeder, men Annika kom så efter mig for vi skulle spille et spil. Så det gjorde vi mig, Seb, Annika og hostmom, så jeg skulle lige lære reglerne. Tabte så første runde, men da jeg så var kommet ind i det gik det bedre, så derfor vandt jeg 2 runde wuhuuu! Klokken var så blevet mange, og vi gik derfor alle i seng, så nu er klokken næsten 22, og jeg er godt og grundig klar til at skulle i seng, også skal fitnesscenteret rammes i morgen, yay! 😀

Dag 168 – Indkøb til scrapbog + shopping med Caroline + bio!

Endnu en dejlig dag! Mig og frederikke vågnede ved en 8.30 tiden i morges og lå så lige og snakkede og vågnede. Frederikke gik så i bad og jeg skrev lidt videre på det fra i går. Jeg begyndte så også så småt at gøre mig klar og vi gik så ovenpå og fik noget morgenmad, som i dag stod på kornflakes. Vi kørte så afsted mod wallmart, hvor vi først ville tage hen for at se hvilke ting de havde, da det jo ligesom nok er det billigste sted. Her fandt jeg nogle klistermærker, tuscher og ikke mindst glimmer tuscher også nogle øjnbrynsskrabere også, mega lækkert! Men de havde ikke nogle scrapbog agtig, så da vi havde købt de småting, kørte vi videre i Staples, meeen her havde vi heller ikke hvad vi ledte efter. Vi endte så til sidst i Michaels arts and crafts store. Og OMG kan jeg ligeså godt sige, de havde ALT og jeg mener virkelig ALT. Der var en helt gang bare med klistermærker, var virkelig i himmelen, tror godt jeg kunne have købt det hele der, så vanvittigt og man fik så mange ideer, det var så fedt!

Vi kiggede så bøger, og vi fandt den mest perfekte bog, virkelig, så det var vi begge to super glade for. Efter at havde taget en hel masse ting, besluttede vi os så for at gå til kassen og kom kun af med 30 så det var faktisk billigt for alle de ting vi fik 😀

scrapbog klar 18 jan

Tadaaaa, hele mulevitten! Den fedeste scrapbog, også en masse forskellige ting dertil så den bliver ekstra fed! Glæder mig så meget til at gå i gang med den!

Nå men vi var så super glade, begge to, for at have fået alle de gode ting, og Frederikke kørte mig så hjem, og der stod bare ned i stænger, så det tog lidt tid! Men jeg kom da hjem og også i god behold, så det var dejligt! Vi sagde så farvel efter en super hyggelig weekend. Jeg blev så modtaget af Annika som ville have mig med ned og snakke med hende og ligge puslespil, men så kom Seb og ville have mig med til at spille xbox, så måtte gøre sådan at de havde mig 20 min hver. Efter vi havde gjort det, gik jeg ned på værelset for at lave lidt på min scrapbog, for kunne simpelthen ikke vente, så lavede forsiden. De kørte så afsted fordi de skulle mødes med nogle og jeg gjorde mig klar til at skulle mødes med Caroline. Så jeg kørte afsted, for skulle nemlig indenom og hente hende, det er nemlig lige på vejen, og måtte lige indenom og tanke benzin på bilen i mega regnvejr, såå

Men kom så hjem til Caroline og vi fik snakket en hel masse på vej hen til centeret, og hun virker super sød! Vi kom så hen til centeret og jeg vidste godt hvad jeg gik efter, for har snakket om at jeg gerne ville købe det lige siden jeg kom her, og har nu endelig fået pengene til det. SÅ vi gik hen og købte et poloraid  kamera til mig fra Urban Outfitters, weeee, også i lyserød, endnu bedre!

kameraaaa 18 jan

Glæder mig til at komme i gang med at bruge det, så jeg kan få alle billederne i min scrapbog! 😀

Var så iiiiih ååååh så glad og vi gik så lidt rundt og kiggede ellers, men brugte ikke flere penge. Vi satte os så for at få noget og spise, og jeg fik sunset og vi fik snakket videre. Vi snakkede så om at tage i biffen og vi gik derfor hen i deres biograf, hvor vi troede Into the Woods spillede, men det gjorde den så ikke, så vi kørte til den gode biograf i Hicksville i stedet for. Og der gik den med det samme, selvom der kun var pladser tilbage på forsædet, det var fint! SÅ da vi kom derind var filmen lige startet. Det blev faktisk en super fed film, en masse eventyr blandet sammen, askepot, rapunsel, rødhætte også Jack og bønnestagen, den var god! De sang en hel masse, og det plejer jeg normalt ikke at kunne lide, men den her var god, så den kan også anbefales!

Vi kørte så mod Carolines hus og jeg satte hende af, der var mega creepy på de veje hun boede ved, for der var sådan tåget at det var mega uhyggeligt! men jeg kom da hjem i god behold også, så det var dejligt! Jeg kom så hjem og kiggede lidt videre på min scrapbog og jeg kiggede alle mine gamle ting igennem som jeg gerne vil have med deri, så det var sjovt. jeg havde så lidt meget ondt i maven og det har jeg stadig og nu er klokken godt 23.30 og jeg er super klar til at skulle i seng og sove! I morgen har alle fri, så det er lige en lille forlænget weekend, så det bliver spændende og se hvad der er af planer i morgen :-)

Dag 167 – Skøjtetur på egen sø + hygge med Frederikke!

I dag har været en mega lækker dag, og jeg har bare nået så meget!

Stod op i morges ved 8 tiden og lå så og summede så lidt i sengen i en halv times tid. Jeg gik så ned i stuen og snakkede lidt med de andre og hvad planerne var for i dag. Resten af formiddagen lagde jeg så puslespil med Annika, spillede pool med Seb og det hele og hyggede bare. Mig og Annika besluttede os så for at tage hundene et bad og det var mig som vaskede dem, og kan godt sige, jeg var pladder våd bagefter, haha!

hundene får et bad 17 jan

Lille Happy der bare ligner en drukken mus 😀

Efter det gjorde vi os klar og tog vores skøjter på og kørte hostdad os ellers på eventyr, og vi tog først hen og stod på skøjter på vores egen lille sø, og jeg skulle godtnok overtales for at tager med, men jeg gjorde det og det var super sjovt!

skøjter på søen 17 jan

Efter vi havde skøjtet her lidt tog vi videre hen på naboens sø og skøjtede lidt der. Til sidst tog vi til en andens nabos sø og det var nok det aller bedste sted, den var nemlig kæmpe stor, så her var vi i noget tid 😀 Det var en mega sjov oplevelse og jeg nød det rent faktisk end og være skrækslagen!

Efter vi havde været rundt og skøjtet på et par forskellige søer, kørte vi hen i skøjteklubben og hostdad satte os så af og mig og børnene gik så ned for at få frokost og efter det skulle jeg tage deres skøjter på (hvilken jeg vil hade indtil jeg tager hjem) også gik vi ud og skøjtede lidt, indtil de skulle have deres skøjtelektion. Mens de havde lektion skøjtede jeg bare rundt for mig selv og kiggede på de mange vanvittige mennesker som var gået ned og skøjtet på den kæmpe sø, som også var “frosset” til… Der skulle jeg godtnok ikke ud da! Da de havde haft deres skøjtelektion tog vi udstyret af og hostdad kom så og hentede os. På vejen hjem var vi lige indenom en hundeforretning og fik købt nye senge til hundene.

Vi kom så hjem og jeg gik så ned på værelset for at pakke, for ved 3 tiden kom Frederikke og hentede mig og jeg skulle nemlig sove hos hende, for hun var alene hjemme. Så inden hun kom sagde jeg også lige farvel til alle og nåede lige at ligge lidt mere puslespil med annika inden :-)

Hun fandt så endelig herhen og vi kørte så sammen hjem mod hende. Vi kom så hjem til hende og chillede lidt og snakkede og gjorde os så klar til at tage ud for at få noget at spise. Men det første sted vi tog hen der var 1 times ventetid, så det gad vi ikke, så vi kørte i stedet til Cheescake factory. Her var selvfølelig også kø, 30 min, men det var fint nok! Så vi stod og ventede og det var sjovt at se folks reaktioner når de kom ind og så hvor lang ventetid der var for det blev jo bare længere og længere. Til sidst var der 1,5 times ventetid for 4 personer! Nå men vi fik så endelig vores bord og det var et mega lækkert sted. Vi var så begge klar til at bestille, pulled pork burger, den bedste i hele verden, måååms 😀

cheesecake factory 17 jan

Også selvfølelig med søde kartoffler 😀

Da vi havde kæmpet os igennem denne lækre portionfuld, kørte vi hen til Merrick igen, for vi ville gerne i biografen for at se “The wedding ringer” som havde premiere i går, men der gik lidt tid før den gik, så jeg fik bla tiden til at gå med at prøve og vinde ting, indtil jeg ikke havde flere mønter, men vandt desværre heller ikke noget. Efter at have ventet nok 1 time, åbnede døren endelig til biografen og vi fik nogle helt okay pladser. Filmen var bare super sjov, det var virkelig vildt, var tæt på flere grineflip flere gange! Den kan klart anbefales!

Da den var færdig vendte vi snuden hjemad og snakkede så om at lave en scrap bog over vores ophold her og vi ville så tage hen i morgen og købe tingene dertil. Så jeg begyndte at skrive nogle af de ting ned som jeg gerne ville have med deri. Efter det så vi lidt TV og vi var så begge trætte så vi lagde os til at sove!
Weee glæder mig til i morgen, hvor vi skal købe tingene til scrapbogen også skal jeg også mødes med en ny pige fra Sverige, det skal nok blive spændende :-)

Dag 166

I dag har været en super god og hyggelig dag!

Stod op i morges som jeg plejer og gjorde mig klar, mor skrev så hun havde fået sin arm i gips, så var helt forbløffet! Sender helbredningstanker i din retning :-) dumme albue!

Nå men jeg gik så ned i køkkenet og hostmom spurgte mig så om jeg kunne , blive hjemme om formiddagen fordi det skulle komme en og kigge på xboxen, så det sagde jeg ja til, selvom jeg helst ville have været i fitness, men sådan var det jo så måtte tage derhen senere :-)

jeg kørte så børnene i skole og kørte så hjem igen efter. Her så jeg så lidt tv med hundene også kom han endelig klokken 9. Jeg ventede så bare på rengøringsdamen så jeg kunne smutte, hun skulle så have været der klokken 9.30, men klokken blev 10 og den blev 10.30 og de gad jeg simpelthen ikke at vente mere så jeg kørte i fitness. Her fik jeg løbet igen de 4,8 km og efter det gik jeg i en time og sluttede så af med 10 mins cykel, også var jeg ellers også klar til at tage hjem!

Jeg kom så hjem og snakkede lidt med rengøringsdamen og gik så i gang med at lave min frokost. Fik i dag rugbrød med spejlæg, måms! Hostmom havde nemlig taget noget lækkert rugbrød med fra Danmark!

nå men efter det fik jeg ned i bad og gjorde mig så klar. Jeg kunne så lige nå og ligge en halv time også skulle jeg ellers afsted efter børnene. Vi kørte så hjem og seb hev mig hurtigt ned i kælderen for vi skulle jo spille pool 😉 så det gjorde vi og jeg vandt! Jeg gik så op efter Annika for ville også gerne værelidt sammen med hende så vi byggede videre på puslespillet og vi kom faktisk ret langt!

Efter er det spillede jeg et spil pool med Annika og efter det gik vi ovenpå og Chiller lidt. Jeg kørte så afsted efter hostdad ved toget og vi kørte så hjem også ventede vi ellers bare på at Annika kunne blive færdig med klaver så vi  kunne køre ud og spise.

Så da hun var færdig kørte vi afsted og jeg fik sushi til aften, men spiste kun 10 stykker for var ikke så sulten. Vi kørte så hjem igen og satte en film på. Jeg var desværre bare meget træt så jeg faldt lidt i søvn… MEn den var god! Efter vi havde set den løb jeg nærmest ned i seng og nu er klokken 23 og er sååååå klar til at sove!

Dag 165!

I dag har været endnu en lækker dag. Vågnede i morges ved 6.30 tiden og lå så og blundede lige indtil jeg lige kunne nå at få tøj på og komme ned i køkkenet. Så kom ned i køkkenet og sagde hej til hostmom som har været væk en 5 dags tid. Så vi snakkede alle så om morgenen og jeg kørte så børnene i skole og jeg kørte videre i fitness. Her stod jeg på ski maskine i 30 min, cyklede i 30 min også gik jeg i 30 min :-) Så kørte jeg hjem igen og spiste min morgenmad og tog mig så et dejlig varmt og langt bad, aaaarh!

Efter det slappede jeg bare af i min dejlige seng i en times tid, også havde jeg sagt til mig selv, at klokken 12 står jeg op og går en tur. Så det gjorde jeg i dag, hæhæ, inden jeg faldte i søvn 😀 Så smed lige mit sengetøj i vaskemaskinen også gik jeg ellers. Her snakkede jeg lige hurtigt med Frederikke også skrev jeg lidt med Andrea, hihi. Så det var hygge. Jeg gik igen den samme rute på 6 km og i dag var en super lækker tur, fordi der var simpelthen så flot vejr og solskin, så fik mig en masse D-vitamin, hihi. Nå men kom så hjem og snakkede lige hurtigt med hostmom også gik jeg ellers ned på mit værelse for lige at slappe den en times tid inden jeg skulle afsted efter Seb. tror jeg faldte i søvn i 10 min, også skrev jeg lidt med mor og farmanse 😀

Jeg gik så ned efter mit sengetøj og lagde det så på, og glædet mig til om aftenen hvor jeg kunne smide mig i det! Nå men jeg kørte så afsted efter Seb og vi kom så hjem og havde en lille sværd kamp (jeg vandt, skar begge hans hænder over og mave), også var det sådan set blevet tid til at jeg skulle køre afsted efter Annika. Vi kom så hjem og tog så hundene med ned til søen (i vores have) også gik de på den, mens jeg kiggede. Turde ikke gå ud på den. Men til sidst fik de godtnok mig overtalt og jeg gik lidt på det, meeen var ikke helt tryg. Rockie elskede at glide på isen, det var simpelthen så sødt!

Vi kom så ind igen efter en 20 mins tid, og mig og Seb gik så ned i kælderen for at spille xbox (LEGO). Vi klarede så vores mission og vi gik så ovenpå og jeg dækkede bordet. Vi ventede så 10 min også var der ellers aftensmad, som i dag stod på Shepards pie, og det smagte lækkert! Da vi havde spist tog jeg opvasken og hostmom og Annika tog afsted fordi de skulle hen på skolen til et møde, så mig og Seb (eller seb gjorde) øvede saxofon, også smuttede vi ellers ned i kælderen igen for at spille LEGO, det spillede vi nok i 1,5 time, indtil vi simpelthen ikke magtede længere! Så vi tog lige et par spil pool også var det blevet tid til at Seb skulle op og i seng, så vi lå og spillede på hans iPad, indtil hostmom kom hjem ved 21.20 tiden. Så er lige kommet ned på værelset og skal helt sikkert til og sove snart, for er træt som altid, haha! Ved ik om jeg tager sovepiller, som jeg ikke ved om, men pyt 😀

Dag 164!

I morges vågnede jeg ved 6.20 tiden og lå så bare lige og vågnede lidt. Efter opvågningen gik jeg i gang med at tage tøj på og det hele og gik så tidligt ned i køkkenet fordi jeg vidste børnene var alene. De var nærmest næsten klar da jeg kom ned så jeg sendte seb i et bad og ordnede så lige nogle ting. Vi kørte så afsted til skole, og vi kom i dag meget tidligt, men det var nu fint nok!

jeg kørte så som jeg plejer i fitness. Her startede jeg ud med en omgang løb på 4,8 km, efterfulgt af 20 min rask gang! Så cyklede jeg på ligge cykel i 30 min og til sidst sluttede jeg af med 10 min på crosstrainer, også var jeg ellers også klar til at tage hjem! 😀

Jeg kom så hjem, spiste min morgenmad og gik så en tur med hundene! Da vi kom hjem satte jeg mig klar i sofaen til at Skype med mor og far 😀 det var som altid super hyggeligt og rart at snakke med dem, men man kommer altid lige til at savne dem lidt mere efter man har snakket med dem…

Nå men efter jeg havde snakket med dem, havde jeg brug for at komme ud  og gå en tur, så jeg tog hundene ned og tog så en hel masse tøj på og jeg endte så med at gå den rute som er 6 km. Hele vejen mens jeg var ude og gå, skrev jeg med Andrea og det er altid sjovt og hyggeligt 😀

jeg kom så hjem igen og lavede så noget frokost til mig selv, som bare bestod af rester. Jeg lagde mig så derefter med hundene på sofaen og vi hyggede en times tid. Jeg gik så i bad, ordnede noget vasketøj og kørte så afsted efter børnene, som begge havde fri klokken 16.30 i dag.

Så da jeg havde hentet dem begge, kørte vi videre i deres yndlingslegetøjsbutik, kaldet Funky Monkey. Og jeg endte faktisk med at købe noget!

En vingummibamse natlampe, måtte simpelthen bare eje den da jeg så den! Børnene købte så også lidt og vi vendte så snuden hjemad.

tungetattoo 14 jan

Annika havde købt tungetattoveringer, det her skulle så forestille et hjerte, ja det gik ik så godt for mig…

vingummibamse lampe 14 jan

Seee er den ikke bare sej, den skal stå på mit natbord, hihi hygge!

da vi kom hjem gik jeg i gang med at lave aftensmad for der var klokken allerede 18, så satte kartoffelerne i ovnen og gik så nedenunder hvor mig og Annika lavede videre på et puslespil mens seb læste.

Jeg gik så op for at lave resten af maden klar. Vi skulle så have kylling, sødekartoffler, salat og asparges! Det smagte super lækkert og da vi havde spist hjalp vi alle hinanden med at rydde op! Så vi gik igen nedenunder og jeg spillede så LEGO med seb en times tid indtil det var sengetid. Så nu har jeg lige puttet dem begge og vil liste på mit værelse, forhåbentligt uden at vække nogle 😀

lego spil 14 jan

Er helt vild med at spille det her LEGO spil, det er faktisk meget sjovt 😀

Nu er jeg forresten listet ned på værelset og måtte lige indenom Annika igen, for hun sov ikke, så nu er jeg kommet ned på værelset og klokken er 22.14 og jeg er totalt klar til at sove nu 😀

163 – Sebs fødselsdag!

Yay i dag var det så Seb’s 10 års fødselsdag, og det skulle selvfølelig fejres, så vi stod alle tidligt op (jeg var oppe klokken 6) og mig og Annika gik i gang med at lave morgenmad. Vi lavede pandekager og æg og stillede det hele klar. Fødselsdagsbarnet kom så ned og vi sang fødselsdagssang og gik så i gang med at spise morgenmad og snakkede og hyggede og det hele. Da vi havde spist gik Seb så i gang med at åbne gaverne, og han startede med min og hans reaktion var noget kun bedre end sidste gang! Han blev super glad, jeg havde købt et xbox one spil (LEGO) også Hi-Chew, som er noget slik som han har snakket om i lang lang tid, haha! Så det var dejligt han kunne bruge det. Han fik så ellers lidt bøger og vi begyndte så at rydde op og vi gjorde os så klar til at køre afsted.

fødselsdagsbarnet 13 jan

Glaaaad fødslesdagsbarn!

Jeg satte så børnene af og var lige inde med nogle kager sammen med Seb, også kørte jeg ellers videre i fitness. Her var jeg i nok 1 time og 15 min, hvor jeg var på skimaskine, cykel og crosstrainer :-) Jeg kom så hjem og fik mig noget morgenmad og tog så hundene med ud og gå en tur. Da jeg så kom hjem igen havde jeg simpelthen brug for bare lige at ligge lidt, også ville jeg gå en tur senere. Meeeen, det endte så med at lille Nanna faldte i søvn.. Vågnede helt bumlet, og ja så blev det ikke til nogen gåtur i dag, det må blive i morgen! Jeg fik mig så noget frokost, ordnede vasketøjet og kørte så afsted efter børnene. Jeg hentede så dem begge og vi kom så hjem og Annika gik med hundene og mig og Seb gik ned og spillede pool, hvor jeg vandt! Så spillede vi bordtennis som Seb vandt, også spillede vi FIFA som Seb også vandt, også sluttede vi af  med at spille LEGO i nok en time, det var faktisk sjovt!

Det var så blevet tid til at vi skulle gøre os klar til at skulle ud og spise, så hostdad kom hjem og vi skyndte os at skifte tøj og vi kørte så afsted. Vi skulle så hen på Sebs yndlingsresturant Prime, som er en super super lækker resturant. Vi kom så derhen og fik et lækkert bord, og vi bestilte så alle en treretters, jeg fik sushi til forret, en steak til hovedret og smores til dessert, alt sammen super lækkert!

prime dessert 13 jan

Måms en god dessert!

seb prime 13 jan

Seb blev overrasket af tjeneren som var så sød at give ham is med et lys i :-)

Vi hyggede os rigtig meget og spillede spil og det hele, men klokken var blevet mange, så vi er først lige kommet hjem nu og klokken er 22.30, så jeg vil helt sikkert til at putte sove efter en super skøn dag! Må give den ekstra gas i morgen i fitness, med alt det mad jeg spiste, puha det var godt! 😀

Dag 162

I dag har været en super god dag! Stod op i morges og gjorde som jeg plejer der klokken 6.30, gik så ned i køkkenet, og havde børnene alene her til morgen, og de var nærmest allerede klar da jeg kom derned der klokken 7, så jeg skulle bare lige rydde en masse op også var vi sådan set klar til at køre.

Satte så dem af og jeg kørte videre til fitness. Her løb jeg (selvom jeg muligvis godt kunne have løbet indenfor, men ja). Jeg løb igen 3 miles, svarende til 4,8 km, med pauser, men i dag løb jeg 12 min i træk, så det var godt! Mine fødder gør bare så ondt når jeg løber på løbebånd, men sådan er det jo når vejret er dårligt udenfor 😀 Efter det cyklede jeg så på ligge cykel i 30 min, bare få at få gang i nogle andre muskelgrupper, så det var rart.

Jeg kørte så hjemad og var så lige indenom at handle, bl.a. frokost til mig selv og en masse ting til aftensmad de næste par dage. Jeg kørte så indenom posthuset for at sende Andrea’s brev, igen, og de sagde det nok ville tage 10 dage før det kom til DK, var helt lamslået, men ja så har hun da noget at se frem til 😀 Efter det smuttede jeg så hurtigt i banken, med de penge jeg havde tilovers fra weekenden :-)

Jeg kom så endelig hjem og slæbte alle varene med ind og satte dem på plads. Jeg kunne så endelig få mig noget morgenmad, som igen i dag stod på havregrød. Efter det tog jeg så hundene med ud og gå, og tog deres jakker og sko og det hele på. Der regnede så hele dagen her, så jeg havde paraply med, men da jeg i dag kom til der hvor vi plejer at vende om, tænkte jeg, jeg kan ligeså godt gå min lange tur nu, men dem. Så jeg endte med at gå 6 km med dem, haha, men de var nu stadig friske hele vejen, så det var heldigt nok 😀

Vi var vist alle lettet da vi kom hjem og trætte, så jeg smed mig på sofaen sammen med dem en times tid, og de sov i nok 2 timer, de var helt slået ud, hovsa, hihi 😀 Nå men jeg gik så i gang med at lave en omgang middagsmad til mig selv, som i dag stod på wokret med oksekød og grøntsager, og det endte jo med at blive super godt, så det var dejligt! Jeg fik så ned og tog mig et dejligt varmt bad. Jeg satte så en vask over og skyndte mig så at pakke Sebs gave ind og kørte så afsted efter dem. Annika havde nemlig skrevet inden at hun ikke havde det så godt, så jeg tog hende med hjem da jeg hentede Seb.

Vi kom så hjem og vi lavede lidt for sjov yoga på gulvet, haha, også skulle de ellers i gang med deres lektier. Jeg lavede så nogle vindruer til dem begge og hjalp så Seb med hans. Da han var færdig gik vi nedenunder for at spille pool tunering, som jeg i dag vandt, yaaay! Efter det satte vi os ved Xboxen og spillede lidt forskelligt, Annika kom også og joinede os. Vi spillede faktisk lidt minecraft, men hold nu op det var kedeligt! 😀

Det var så blevet tid til at jeg skulle gå i gang med aftensmaden. Jeg lavede i dag kyllingefrikadeller, butternut squash (kan ik lige huske ordet på dansk), salat, sovs og pasta. Så jeg gik lidt i gang med det hele, men hostdad ringede så at han ville blive en halv time forsinket for han nåede ikke toget, så jeg ventede med at starte for det hele. Så imens vi ventede sad mig og Seb og så musikvideoer på tv’et, og det var super hyggeligt! Jeg tændte så for maden og da den var klar, kom hostdad hjem, så vi satte os alle sammen for at spise og snakkede og det hele. Efter vi havde spist tog jeg opvasken og drengene skulle så se NFL, og mig og Annika gik så nedenunder for at spille Just Dance, og hold nu ferie det var bare herre sjovt. Vi startede ud med at danse “What does the fox say” hahaha, grindede så meget imens! Vi endte nok med at danse 6 danse, før vi var færdige og svedige, haha! Vi gik så begge i seng, og nu sidder jeg og kigger på hvilke nike sko jeg skal købe næste gang, hihi

Imorgen skal jeg op klokken 6.20 for det er Sebs fødselsdag, så vi vil alle stå tidligt op så vi kan nyde morgenen sammen og give gaver og sådan, så det skal nok blive en god dag i morgen også, glæder mig :-)

 

Dag 161 – Skoletiiiid!

I dag har hele dagen så stået på skole på manhatten (en klasse om Philadelphia og Amish samfundet der, mega spændende, også skal jeg så på en tur i April dertil, weee!), eller nærmere i Harlem, som er i den mere nordlige del af New York. Nå men for at kunne nå at komme derhen til skolen til klokken 10, måtte ligge jeg stå på klokken 6.20, på en søndag… Det var jeg ikke helt tilfreds med, men det var der jo ikke noget at gøre ved! Skyndte mig så at gøre mig klar, spise min havregrød, smide en masse mad ned i min taske også kørte jeg ellers afsted. Måtte jo køre endnu tidligere fordi vejen er lukket. jeg var dog heldig at der var pakeringspladser ved stationen, der var klokken også 7.20 også en søndag, så det ville næsten være underligt andet :-)

Jeg kom så til Penn klokken 8.30, og ventede så på Frederikke og Anne Sofie som jeg skulle følges med derhen og som tager samme klasse. De skulle så lige købe morgenmad og noget kaffe, og det tog lidt tid, men vi var stadig i god tid, og jeg kunne sagtens have taget det senere tog, men pyt nu med det! Vi tog så metroen helt til 125th street, og vi var altså på 34th street, så det var en temmelig lang tur! Nok en af de længste ture jeg har taget i metroen! 😀

Men vi kom så derhen og der var nok 20 mins gang derhen, men vi fandt det nemt og vi skulle så igennem security og alt muligt, så det var godt jeg ikke havde taget mine pistoler med, haha!

Nå men vi kom så op i klasselokalet, og satte os til rette i de super amerikanske skole stole!

skole manhatten d 11 jan

haha, hvis man bare har lidt for meget mave, ja så blive man nødt til at sidde på gulvet! 😀

Timen gik så i gang, og vi startede med nogle små øvelser så vi kunne lære hinanden lidt og kende. Det var super sjovt! Og vi legede fx hvor man skulle sige to rigtige ting om sig selv og en falsk. Jeg sagde så, at jeg har engang været blond, jeg er halv dansk halv irisk, og jeg elsker chokolade. De troede så ikke jeg havde været blond, så måtte forklare det også sige jeg er fuld dansk, haha! Det var super sjovt, også gik vi ellers i gang med de lektier vi havde for, som vi skulle præsentere. Det handlede så om Benjamin Franklin, så det var lidt tørt, men tiden gik nu hurtigt!

Der var så middagspause og de skulle så hen og købe lidt og spise og jeg gik så med, det tog så kun 10 min og vi havde 45 mins pause, så vi satte os og spiste vores frokost.

Timen begyndte så igen og vi blev delt i grupper hvor vi skulle søge på internettet, vi skulle så præsentere John Adams, og det fik vi så 30 min til også fremlagde vi det på klassen. Også begyndte det mest kedelige nok, vi så et herre langt klip omhandlende Benjamin Franklin, som var super gammelt, det var godtnok langtrukkent! Men derefter var der heldigvis ikke ret meget af timen tilbage

skole sover 11 jan

Haha, min sidemakker var faldet i søvn under filmen! 😀

Nå men vi tullede så afsted mod metroen og jeg stod så af på penn hvor jeg så skulle finde mit tog hjem. Der var så 15 min til mit tog gik, så jeg skypede med Andrea! For skulle jo lige synge fødselsdagssang og sige tillykke til min nu voksne ven! 😀

skype med dresen 11 jan

hihihi, den her trætte basse!

Jeg hoppede så på toget mens jeg stadig snakkede med Andrea, super hyggeligt! Vi sagde så farvel og jeg var næsten ved stationen. Jeg kom så hen til bilen, og jeg køre så hurtigt i Target (kæmpe supermarked med ALT), for at købe Sebs gave. Endte med at købe et xbox spil, så det håber jeg han bliver glad for, også kørte jeg også lige indenom 7 eleven, fordi der har de hans yndlingsslik så det købte jeg også til ham, også vendte jeg ellers kursen hjemad!

jeg kom så hjem og de var så så søde at vente på mig, med at gå ud og spise så vi kørte med det samme da jeg kom hjem. Og vi hyggede os så meget og snakkede og sang og gættede mens vi spiste lækker mad. Jeg var godtnok træt men overlevede da. Kom så hjem og det var så meningen mig og Annika skulle spille just dance, men det virkede ikke (okay med mig for var ved at falde om af træthed!) så vi gik alle i seng, og jeg var oppe og sige godnat til Annika. Så sidder nu med Golden Globe awards i baggrunden og klokken er 21.10, men skal i seng med det samme, kan næsten ikke holde mig vågen! 😀

Siger lige tillykke igen, igen til min bedste vendinde Andrea, som i dag bliver 20 år! Håber du har haft en skøn dag, selvom jeg ikke har kunne være der 😉 Forresten det brev som du skulle have fået, det har jeg lige fået tilbage med posten, haha, så må en tur på posthuset i morgen, du skal nok få det en dag i promise! 😀 Kæmpe tillykke til dig igen, love you <3

Dag 160 – NYC tur – museum besøg!

I dag har været en super god dag! Vågnede i morges ved en 7.30 tiden og lå så lige og vågnede lidt med min mobil. Jeg tog mig så sammen og tog tøj på og gjorde mig klar. Annika kom så ned på mit værelse, og vi lå og snakkede lidt. Hun ville så have mig med ned i kælderen og ligge puslespil, så det gjorde vi. Meeen mit morgenhoved var ikke lige helt vågen, så jeg kunne ikke rigtig lige få nogle brikker til at passe sammen, haha!

Nå men hun skulle så gøre sig klar, for hun skulle nemlig til fødselsdag. Så hostdad kørte hende afsted og jeg gik nedenunder til Seb, som var i gang med at sætte hans nye xbox op, som han fik i fødseldagsgave, sammen med en teknikker. Vi fik den så op og køre efter noget tid og vi spillede så lidt angry birds. Vi ville så spille et andet spil, men det virkede ikke, så vi droppede det og i mellemtiden var hostdad kommet hjem, så jeg gik en tur med hundene. Det nød vi alle 3 så det var super! Da jeg kom hjem skyndte jeg mig ned på værelset for at skifte tøj, eller tage mere tøj på, for skulle ind til byen med Ramona og der var kun -6 grader udenfor, så endte med at have 2 par bukser på, 2 par strømper og to trøjer. Så var jeg ellers pakket ind til at tage afsted. Så tog så den røde bil, men den havde overhovedet ikke mere benzin på, og var næsten bange for at den ikke kunne nå hen til tankstationen, men det gik! Så det tog lige 5-10 min ekstra end jeg havde regnet med, også fandt jeg så ud af at jeg skulle udenom fordi vejen er lukket… Så det tog mig også 10 min ekstra. Men da jeg parkerede bilen ved centret havde jeg stadig 15 min til at gå hen til stationen, som ville tage 5-10 min også købe billet. Men da jeg kommer kommer der et tog, og der havde jeg ikke købt billet… Så jeg nåede det ikke. Det var så fordi da jeg kiggede på tog, var jeg kommet til at kigge på søndag i stedet for lørdag, så jeg måtte tage det andet tog der gik 20 min efter.

Jeg kom så endelig til Penn station, og skulle så finde Ramona som allerede var inde i byen. Hun var så ved 57th street, så jeg gik op og købte en metro billet og satte mig så på metroen derimod. Troede jeg… Jeg var så åbenbart kommet til at tage toget i den forkerte retning, så måtte stå af gå op, gå ned også tage toget i den anden retning. Kom så endelig derhen hvor vi skulle mødes og jeg ringede til Ramona, som sagde jeg skulle gå ned i en forretning. Hun var der så bare ikke selv, så endte med at vente 15 min på hende dernede, men vi fandt hinanden, og det er det vigtigste! Vi havde så besluttet at vi gerne ville hen på det natur historiske museum, hvor filmene “night at the museum” er blevet filmet. Så vi gik 10 blokke derhen og fik så købt billet og det hele og vi skulle så forsøge at finde rundt, for det var kæmpe stort der!

Men vi fik da set næsten det hele, og det var virkelig vildt hvordan de havde sat nogle af tingene op på, det var mega flot!

museum of national history 10 janmuseum fisk 10 janmuseum delfiner 10 janmuseum ting 10 janmuseum rex 10 jan

Det er ihvertfald det flotteste museum jeg nogensinde har været på! her ser man Rex, som er med i filmen, hihi! Super sejt og mega flot det hele! Vi tog os så en pause der vi cirka var hallvejs, for at få noget og spise! Jeg endte med at få en okay sandwich, som kostede hele 9,50 dollars, var helt mundlam også en cola til 4! Vanvittigt, men skulle jo have noget mad, sååå

Vi gik så i en photoboot, for det skulle vi da prøve. Og det var super sjovt, haha! Så grimme vi var 😀

fotoboks mig og ramona 10 jan

Resultatet, haha!

Nå men vi tog så resten af museum’et og så bl.a. en hel masse dinosaurer! Vi havde så nok været her i lidt over 2 timer, og besluttede os så for at tage afsted. Vi tog så subwayen til 42th street, så vi lige kunne se Times Square, det elsker jeg!

times square 10 jan

Også gik vi da også lige en lille tur i H&M, og LOFT hvor jeg kunne købe det hele i begge butikker, self, men købte ikke noget, tog mig sammen for at spare penge!

Nå men vi gik så ned for at tage toget, og vi skulle så gå hen til bilen, iiiih der var koldt. Vi kørte så hen til centret og gik så hurtigt i H&M for Ramona skulle lige købe noget. Vi var så begge super trætte og vi kørte derfor bare hjem, så jeg er ved at skulle i seng, har forresten også fået lavet mine lektier til i morgen færdig i dag. Jeg kiggede også lige i nogle af mine papirer, fordi jeg skulle have en seddel med i morgen og der fandt jeg en masse billeder, som jeg har glemt at tage op!

billeder 10 jan

Savner jer alle, små basser! De enste jeg ikke har et billede af er mine forældre :-( De må lige sende et billede over 😉