Dag 336 – Central Park, Yankee kamp og Top of the Rock!

I dag har virkelig været en af de fedeste dage længe og mig og Ramona har nået så meget og bare nydt det hele! I morges havde jeg sat mit vækkeur helt indtil klokken 9, men jeg vågnede lidt før 8.30 og lå så bare og vågnede. Jeg gik så ned i køkkenet og de andre var på vej i kirke, så jeg nåede kun lige at sige farvel til dem. Jeg gik så ned på mit værelse og begyndte at gøre mig klar og pakkede min taske. Jeg gik så ned og fik mig noget morgenmad også lavede jeg i dag også en lille madpakke, bare for at spare lidt penge 😀 Jeg gik så ned og børstede mine tænder også kørte jeg ellers afsted. Jeg var så indenom efter Ramona også kørte vi sammen til toget. Vi tog så toget og var inde på Penn igen efter 50 min.

Vi gik så direkte ned og tog Subwayen op til 96th street og dermed Central Park. Togene gik så mega underligt og det var meget forvirrende, men vi fandt da ud af det og kom op til det rigtige sted. Vi gik så 10 min hen til Central Park også gik vi ellers lidt og satte os så et sted på en stor sten og spiste så vores frokost der, og vi havde udsigt over den kæmpe tennisbane der er derinde, så det var sjovt at sidde og kigge på! Efter vi havde spist snakkede vi bare lidt og gik så op og så udsigten fra den største sø derinde, og det var super flot og vejret var mega lækkert! Sol og 30 grader (lidt for varmt til min smag!)
IMG_3615

IMG_3617

Vi gik så ned af mod Subwayen igen for vi ville tage den hen til Yankee Stadium som lå i the Bronx. Vi gik så ned og ville tage en subway, men vi blev ledt tilbage til 59th street og skiftede så subway der og 20 min efter var vi der så. Vi kom så op og der var bare super mange mennesker der stod i kø til at komme ind. Der var klokken lidt i 13 og vi kunne så høre nationalsangen blev sunget. Vi kom så endelig til security også siger ham der står der at jeg ikke måtte tage min selfiestick med ind og hold nu op hvor synes jeg bare det var latterligt, men jeg endte da med at smide den ud, så dumt! Også da jeg kom ind ser jeg en stå og tage et billede med den… Nå men vi kommer så ind og det var bare gigantisk, tror aldrig jeg har set et så stort stadium i mit liv!
IMG_3622

IMG_3623

IMG_3628
Sååå fedt!

Vi var begge super spændte og fandt så endelig vores pladser, som var okay gode, de var bare desværre i solen og det kunne jeg så slet ikke klare, så vi rykkede så længere op i skyggen og det var super dejligt! Vi sad så og så kampen og der skete ikke så mange, kun for det andet hold desværre. Efter en lille time kom Nicole og hendes veninde så og de kom så og sad hos os og vi snakkede så med dem i et stykke tid og prøvede sammen at finde ud af kampen og hvordan man kunne finde ud af hvad scoren var og jeg tror vi fandt ud af det, desværre var vi bagud… Øv!

Vi havde så brug for lidt og spise, så vi gik nedenunder og Ramona købte en popcorn til os, så vi satte os op og åd og så lidt mere af kampen. Jeg så så de mest nuttede is, de var i en hjelm med Yankee mærket på og den måtte jeg bare have, så var nede og købe en med vanilie og den var god, dejligt med noget koldt, også gjorde jeg den ren, så kan jeg tage den med hjem! 😀 Kampen var så så småt ved at være færdig, så vi valgte at sige farvel til Nicole og hendes veninde også så småt begynde at gå ned af mod subwayen. Vi var så ikke de eneste der havde fået den ide, men ja selvfølelig ville der være mange mennesker. Vi tog så subwayen og der var faktisk ikke så forfærdeligt mange mennesker med, det kunne have været værre! Vi tog den så ind til 53th street 7 avenue, for vi ville hen og se udsigten fra Top of the Rock! Og der var så kun 3 blokke hen. Vi købte så billetter og 10 min senere var vi oppe og se den fantastiske udsigt.

Vi tog jo så en masse billeder, men stod også bare og nød det. Det er vildt så smukt det er og det er bare så betagende. Man står bare og ser på alle de bygninger som nærmest går op i skyerne og så mange mennesker på et sted, men samtidig virker der så stille og roligt, det er nok noget af det fedeste for mig!
P1030892
Så smukt og jeg nød rigtig meget at gå og tage det helt perfekte billede deroppe også.
P1030864
Wuhuuuu!

Nå men vi havde så været der i nok en lille time og vi var så færdige og havde fået de billeder vi ville. Vi gik så ned mod Times Square for at gå i Sunglasses Hut for at kigge på solbriller til far. Vi var så derinde og de havde ikke den model, men noget der lignede. Så jeg stod og prøvede dem på, men jeg synes ikke rigtigt det var dem også synes jeg de var meget dyre også ville jeg hellere have han købte de helt rigtige ham selv 😀 Vi gik så ind på Hard Rock Cafe for at spise her, vi havde begge lyst til deres mega gode combo 😀 Der var så 40 mins ventetid, og vi var sådan lidt, aaarh, men det var bare det nemmeste, så vi gik op og kiggede i butikken og sad så og ventede i 10 min også var det allerede os! Vi fik så et lækkert bord og fik bestilt vores combo og jeg bestilte en burger for hovedret. Vi fik så vores combo, som bestod af chicken tenders, bruschetta, onion rings, brød, chicken wings, og en mere ting jeg ikke lige kan huske fordi der var så meget! Vi hyggede så bare og snakkede og åd 😀 Min burger kom så og jeg formåede næsten at spise det hele af den, lidt klamt, men ja når jeg selv betaler så skal de hele sku spises 😀

Vi betalte så og gik så ned af mod Penn station og hold nu op en dag, super lækker dag! Der gik så først et tog 30 min senere så vi stod bare og ventede på det. Det kom så endelig og vi fik os så en siddeplads. 50 min efter var vi i Hicksville og jeg kørte Ramona hjem. Jeg kørte så hjem, men da jeg kom hjem var der ingen hjemme, og det synes jeg var underligt. Men jeg gik bare ned på mit værelse og begyndte så at ligge billeder over og hørte så de kom hjem. Jeg kom så først til at sove lidt over 23 tiden, men ja det var der jo ikke noget at gøre ved 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *