Dag 339

I dag har været en super god dag. I morges havde jeg sat mit vækkeur til klokken 7.30 og, så jeg tog tøj på og gik så ned i køkkenet. Her var Annika og hostmom, og jeg satte mig med dem. Vi snakkede så lidt og hostmom tog så afsted. Hun skulle ind til byen, så mig og børnene var alene. Jeg sad så bare og slappede lidt af i stolen og prøvede og vågne. Seb kom så ned og vi spiste så morgenmad sammen. Vi så så lidt TV og mig og Seb gik så ned og spillede Call of Duty en lille times tid. Mig og Annika gik så en tur med hundene og der var super varmt i dag, sådan rigtig lummer varmt, så det var ikke så rart, men ja det skulle jo gøres!

Vi spillede så alle et nyt spil som de havde fået af de venner som er på besøg, og det var sjovt så det tog noget tid. Hostdad kom så hjem, han havde været i Canada, og skulle snart afsted igen, kan ikke huske om det er i morgen eller overmorgen, så han tog os til frokost i Creek, og det var super hyggeligt. Vi kørte så hjem og skiftede så alle til vores badetøj, vi kunne desværre ikke komme ud på båden fordi der var lavvandet, men vi gik i poolen i stedet for. Vi legede så smørklat, et andet sjovt spil og balance spil på baddlepoardet, det var bare super sjovt og hyggeligt! Jeg lå så også bare og slappede lidt af, for vi var heldige at solen var kommet lidt frem. Vi var nok ved poolen i et par timer, også gik jeg så op for at tage et bad. Efter jeg havde taget et bad, lå jeg bare en lille times tid i min seng for bare og slappe af, det var rart.

Jeg gik så ned i køkkenet og Seb ville så have mig med ned og spille bordtennis, så vi spillede 3 spil, og han endte desværre med at vinde, øv! Efter det kom vi til og spille lidt mere Call of Duty. Vi gik så ovenpå også gik vi ud og spillede krokket os alle 4 og selvfølelig vandt hostdad.. Typisk! Hostmom kom så hjem, og vi snakkede så alle lidt med hende og vi legede lidt med hundene. Klokken var så allerede næsten blevet spisetid, og vi blev hjemme og spiste allesammen, så jeg hjalp hostmom med at lave maden og med at dække bord. vi spiste så alle og snakkede og hyggede. Efter det tog jeg så opvasken med hjælpe fra børnene.
Om aftenen fik vi lidt dessert og de ville se en film, men den havde jeg allerede set, så jeg gik bare ned på mit værelse, og nu sidder jeg selv og ser lidt TV og ordner mine ting på min computer. Nu er klokken snart 22.30 og jeg tror jeg vil til og putte!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *