Dag 265 – Under 100 dage tilbage!!

I dag er der under 100 dage til jeg skal hjem til dejlige lille savnede Nørrenusseby! Det er noget som jeg ser frem til utrolig meget, men samtidig glæder jeg mig også til den sidste tid her og alle de ting jeg lige skal nå og opleve inden turen for alvor går hjem. Glæder mig til den tid jeg går i møde, weeee!

Nå men i dag har været en super lækker dag! I morges vågnede jeg ved 6.30 tiden for jeg skulle op klokken 7, fordi mig og pigerne skulle ind til byen i dag, yay! Vi ville derfor tage toget klokken 8.30 fra Locust Valley. Jeg gjorde mig så klar og gik ned i køkkenet og mig og pigerne spiste morgenmad sammen og mig og Pernille endte med at sidde og snakke i et stykke tid. Det var så blevet tid til at vi skulle afsted og vi skulle lige have afklaret med hostdad hvad vores planer for aftenen var, så det fik vi styr på også synes han vi skulle taget toget fra Hicksville i stedet for, for så kunne vi mødes der om aftenen og spise og tage i biografen, så det gjorde vi. Vi kom så til stationen og der var bare ingen pladser og der var 10 min til toget gik! Vi kørte så over på den anden side, og der var vi heldige der var pladser, så vi skyndte os over og købe billetter til dem og 2 min efter kom toget!

50 min efter var vi så kommet ind på Penn og vores plan var at tage metroen over til Brooklyn så vi kunne gå over Brooklyn Bridge, det havde de nemlig ikke prøvet før. Vi blev dog enige om at gå op til Times Square først, for der havde de ikke været i lang tid, så vi gik derop og så det også fandt de en mand som solgte broadway billetter, som viste sig at være svensk, så vi endte et par gader henne og de fik købt billetter til broadway showet Chicago, så det var fedt for dem også når de var meget billigere end på nettet! Nå men derfra forsøgte vi så at tage metroen over til Brooklyn. Men da vi kom til metroen kunne man ikke købe billetter og de skulle de, så det endte med mig og malene gik ind på samme billet som jeg havde også ville jeg give min billet til Pernille, men den virkede ikke, sååå det endte med at Malene måtte gå over på den anden side, stå i kø i 15 min også købe billetter til dem også lukke Pernille ind, mega sjovt! 😀 Vi kom så endelig med metroen og kom så op ovre i Brooklyn. Der var super hyggeligt og vi fandt da også Brooklyn Bridge.
brooklyn bridge 25 april

Vi gik så turen over, og det er altid lidt stressende selvom det er super flot, fordi der er simpelthen så mange mennesker, og man må også cykle der, så det er bare næsten dømt til at gå galt! Så mange sure mennesker!! Men vi kom så over på den anden side og vi havde lige brug for lidt varmt og drikke, så vi endte på Starbucks og jeg fik mig en varm kakao, som egentlig bare var varm mælk, ja den var ikke særlig god, øv, men godt med noget varmt og drikke! Vi gik så videre over til Ground Zero og så begge vandfald og det var super smukt som altid!
ground zero 25 april

ground zero træ 25 april
Her var vi så et stykke tid, indtil vi blev enige om at tage hen og få frokost et sted. Der var så en cafe som Pernille gerne ville på, i SOHO, så vi gik derop, hvilket var en halv times gåtur mindst, men det var nu rart nok for vejret var lækkert i dag! Vi fandt den så endelig og da vi kommer, finder vi ud af at der er 1 time og 15 mins ventetid.. Glem det! Så vi endte på Chipotle, som de sagde at jeg bare skulle smage, det var faktisk en crime at jeg ikke havde prøvet det endnu, mente de! Men hold nu op hvor var det lækkert. Det var en mexikansk restaurant hvor man selv kunne vælge hvad der skulle i en burrito eller salad eller taco. Så jeg fik en kæmpe burrito, som smagte vanvittigt lækkert! Vi hyggede så bare og spiste og fik snakket endnu mere. Efter det aftalte vi så at vi havde en lille time til at gå og kigge lidt butikker også skulle vi til og videre. Så vi endte med at gå i Zara, men de havde ikke rigtig noget også var vi i Victoria Secret, hvor vi var i rigtig lang tid, for de skulle have nogle ting der, men det var nu også fint nok!

Vi gik så videre til et bageri, som Malene har hørt om skulle have noget vildt lækkert! Bl.a. et cookie shot og frozen smores. Vi kommer så derhen og finder ud af at der er en lang kø udenfor, som vi så endte med at stille os i, den var åbenbart meget populær!
bakery 25 april
Efter 30 mins ventetid, blev det endelig vores tur og vi fik hver et cookie shot og en frozen smores!
frozen smores 25 april

cookie shot 25 april
Okay så frozen smores bestod af en ristet skumfidus, hvor der var is i midten og et lag af chokolade, hvilket smagte rigtig lækkert, men blev meget kvalmende til sidst! Den anden er så en cookie formet som et shotglas også er der lækker vanilje mælk indeni, omg det smagte helt vanvittigt lækkert, det er helt sikkert ikke sidste gang jeg kommer der! Nå men vi gik så hen til metroen for vi skulle til og hen på Penn station og med toget hjemad. Da jeg så kører mit metrokort igennem virker det ikke… Så vi misser toget og det var så fordi der ikke var flere penge på, så jeg skulle fylde det op også kunne jeg komme igennem, flot Nanna! Vi kom så på Penn og tog toget hen til Hicksville. Vi var så hurtigt i Target for jeg havde snakket med Malene om at hun muligvis godt kunne farve mit hår. Jeg finder så hårfarven og hun sagde så vi også skulle bruge en børste til at fordele det med, men jeg ledte i nok 10 min og fandt ingen, så jeg opgav! Vi skulle nemlig også mødes med hostdad og børnene på en restaurant klokken 18, så vi kom lige til tiden!

Vi spiste så og jeg var godtnok ikke særlig sulten men lidt fik jeg ned. Da vi havde spist gik vi over i biografen og så Home, en børnefilm, men den var nu sød nok! Vi fik så lidt frozen yoghurt også var min mave godtnok også bare fyldt op! Mig og pigerne kørte så hjem og der ligger så en seddel til os, at vi kører i morgen klokken 9.15 fordi vi skal hen til en klatreskov, og det glæder jeg mig virkelig til! 😀 Sagde så godnat til pigerne og nu er klokken 23 og jeg skal helt sikkert til at putte sove med det samme! Det har virkelig været en dejlig dag, og super lækkert at være sammen med to super søde og sjove danske piger, så skønt!

Nårh ja vil også lige sige tillykke til min alt for seje bror, der i dag har gennemført 100 kms mountain bike, var sku bange for at han ikke ville klare den, men sej det er han sku og han klarede det, så super sejt!!! You go brormand 😀
nic 25 april

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *