Dag 260!

I dag har været en udemærket dag, selvom det har regnet heeeeele dagen, og jeg mener virkelig hele dagen 😀 I morges vågnede jeg pling vågen og troede ikke mit vækkeur havde ringet, og det var der så også en god grund til fordi der var klokken kun 6… Så var sådan set helt vågen indtil mit vækkeur ringede, og jeg stod så op og kunne mærke jeg var noget kun træt og havde stadig ondt i halsen og var nu også blevet lidt snottet. Jeg var derfor ikke mega spændt på skulle i fitness, men afsted det kom jeg da efter jeg havde sat børnene af i skole. Jeg kom så hen til fitness og jeg startede så ud med og løbe og havde virkelig sat mig for at i dag skulle det være dagen at jeg løb de 3 miles uden stop! Og det lykkedes også, så 4,8 km uden pause, og hold nu op hvor var det hårdt, men det var også bare en mega fed følelse bagefter! Efter det gik jeg så 3,2 km i højt tempo, og var så efter det helt færdig og meget svedig 😀 Så jeg kørte hjemad og var lige indenom for at købe lidt vare ind, til min frokost bl.a.

Nå men jeg kom så hjem og der var en hel masse folk her, bl.a. 4 mænd der var i gang med at pudse alle vores vinduer, også nogle andre der skulle fikse vores ting til hvor båden holder. Men jeg fik pakket ud og hostmom var også hjemme. Jeg spiste så min morgenmad og efter det ordnede jeg lidt vasketøj og sådan og begyndte så at stryge det der nu skulle stryges. Det tog heldigvis ikke så lang tid og efter det gik jeg ned på mit værelse. Jeg slappede så lige lidt og hostmom tog så afsted. Der kom så en af dem der vaskede vinduer ned til mig og sagde at de snart ville komme ned og tage mit værelse og sådan, så jeg tog min com med hen og satte mig i vinduet hvor der er en masse puder, og der sad jeg ellers og kiggede på tøj bl.a. fra H&M, Monkie, Vero Moda og alt det danske, som jeg savner! 😀 Efter en lille time var de endelig færdige og min seng som havde kaldt på mig i noget tid, kunne endelig blive tilfredsstillet! Jeg tog mig dog først lige noget frokost og gik så ned og lagde mig. Der var klokken allerede blevet lidt over 13, så jeg kunne mærke at jeg helt sikkert godt kunne bruge en lur, så jeg satte mit vækkeur til og sov så en lille time. Var godt forvirret da vækkeuret ringede, men dejligt det var det. Jeg gik så i et bad og inden det sagde hostmom lige at hun tog afsted og at hun hentede Annika og tog hende med til tandlægen, så jeg skulle bare hente Seb.

Så efter jeg havde taget et bad tog jeg afsted efter Seb og fik ham hentet. Vi kom så hjem og han legede lidt med hans pistoler, og jeg lavede så snacks til os imens, vindruer til ham og ananas til mig, weee! Vi gik så i gang med hans lektier og han havde en del så det tog lidt over en halv time i dag. Efter vi havde fået det lavet, ville han gerne ned og spille call of duty, så det gjorde vi! Vi spillede cirka en halv time også fik jeg en besked fra hostmom at vi skulle mødes med hostmom for at spise aftensmad med ham og om vi ikke kunne gå en tur med hundene. Så det gjorde vi, en lille tur ned til postkassen. Da vi kom hjem lavede jeg mad til dem og mig og Seb så så lidt TV og hostmom og Annika kom så hjem og vi skulle til og afsted til restauranten, men Annika ville ikke med fordi hun havde ondt efter tandlægen, så det var kun mig og Seb der kørte afsted. Vi mødtes så med hostdad og vi var i dag på en restaurant som jeg ikke har været på før, men den var super hyggelig og det mad vi fik var rigtig lækkert, jeg fik en bolognese, mhh den var god, men alt for stor så fik noget af det med hjem, som jeg kan spise til frokost i morgen, måms 😀 Nå men vi kom så hjem og Seb satte så TV’et på og jeg satte mig og joinede. Vi så så lidt Saturday night live, som er et komedie show, men det var godtnok meget plat. Vi endte så med at se Svambebob, hihi og da klokken blev 20.30 skulle jeg sende Seb op for at læse, så jeg er næsten lige kommet ned på mit værelse og sidder nu og ser lidt Keeping up with the Kardashians 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *