Dag 261

I dag har været stille og rolig. Eller i nat sov jeg godtnok desværre ikke særlig godt. Var først vågen klokken 1 fordi der tordnede og lynede helt vildt. Jeg vågnede så igen klokken 2 hvor jeg bare havde vanvittigt ondt i halsen så var oppe og tage en pille og noget vand og lagde så nok en time før jeg lagde mig til at sove igen. Nå men jeg vågnede så da vækkeuret ringede, stadig med lidt ondt i halsen. Jeg skulle så lige ringe til studie kontoret for jeg skulle lige have styr på min ansøgning til idrætsuddannelsen og det fik jeg da også. Jeg gjorde mig så klar og gik ned og tog lidt flere piller og ordnede det der nu skulle ordnes. Mig og børnene kørte så afsted til skole og jeg fik sat dem af også kørte jeg videre til fitness. Her stod jeg 30 min på skimaskine også tog jeg 50 min på løbebånd hvor jeg bare gik stille og roligt. Jeg tog så til kickboksning, som jeg bare ville til, selvom jeg kunne mærke min energi ikke var fuldstændig med mig. Nå men i dag var der en hel masse mennesker, mange som jeg ikke kendte, så det var lidt forvirrende og instruktøren var også en anden, men ja det var nu fedt nok!

Jeg fandt så ud af at der var to andre au pairs der og den ene havde jeg faktisk mødt før og det var deres første klasse. Good luck tænkte jeg bare 😀 Haha! Nå men timen gik så i gang og hold nu op han var bare benhård instruktøren der var knald på alle 15 min i opvarmingen, så var godt brugt og svedig da det endelig var færdig! Vi strakte så ud også stod den ellers på 6 benhårde runder også, hold nu op, var helt færdig efter det! Men det føltes godt og det hjalp lidt på mit lidt for meget snot, tror jeg svedte en hel masse af det ud, haha! Nå men vi skulle så parre med en makker og det var jo også benhårdt, først to runder med nogle slag også en runde med fuld speed og power, av av det brændte virkelig i armene bagefter! Men det var sååå fedt bagefter og jeg kunne bare mærke på mig selv, at jeg havde givet alt hvad jeg overhovedet kunne. Nå men efter timen snakkede jeg lidt med den ene au pair som har et hostkid der går i Sebs klasse. Jeg kørte så hjemad og var lige indenom og tanke bilen op og sætte penge over på mit kort, så er der lidt penge igen, men ikke for særlig længe! 😀

Jeg kom så hjem og snakkede lidt med rengøringsdamen også fik jeg mig ellers noget morgenmad også kom hostmom hjem og vi snakkede lidt. Jeg gik mig så en tur med hundene og vejret var blevet dejligt med solskin og det hele, så vi gik en lang tur og jeg blev endda nødt til at tage min tynde jakke af fordi der simpelthen var så varmt! Jeg kom så hjem og ordnede så lidt ting og gik så ned på mit værelse og tog mig et bad. Efter jeg havde været i bad lagde jeg mig ind i min seng, som virkelig kaldte og jeg slappede bare af fuldstændig en halv times tid, uden TV eller ingenting og det var super lækkert. Jeg kunne så mærke mine øjenlåg blev tunge så jeg satte mit vækkeur 45 min senere og fik mig så en bette lur. Jeg vågnede så og gik ned og fik mig lidt frokost. Jeg slappede den så bare indtil jeg skulle hente Seb. Jeg fik ham hentet og vi kom så hjem og fjollede den lidt i 20 min og lavede så hans lektier med ham i 10 min indtil jeg skulle afsted efter Annika. Vi kom så hjem og hostmom og Seb var udenfor og spille kroket, så mig og Annika så på. Seb ville så spille mod mig og vi spillede to spil og jeg vandt den ene og han den anden.

Det blæste så helt vildt så vi gik ind igen og gik så nedenunder for at spille Call of Duty, vi spillede så en lille time og hostmom kom så og sagde at de skulle ud og spise hende og hostdad, og hun troede vi havde noget kylling men det var blevet for gammelt, så i stedet bestilte vi pizza. Mens vi ventede på at pizzaen kom fjollede vi rundt og legede med hinanden, det var super sjovt. Pizzaen kom så endelig 50 min efter og vi var alle blevet godt sultne. Mens vi spiste tror jeg vi alle var godt overtrætte for der blev virkelig fjollet og grinet, men det var virkelig sjovt og hyggeligt, elsker at fjolle 😀 Vi prøvede så at rydde op uden og grine. Også satte seb op til vores mindfulness time. Så mig og Annika fik en leksion og hundene var da også med og vi lavede nogle yoga øvelser og åndedrætsøvelser til beroligende musik, haha. Og bagefter fik vi en evaluering og en test og jeg fik så C minus, hvilket jeg var godt tilfreds med, haha! Hostmom og hostdad kom så hjem og klokken var allerede blevet 20.30 så de ville så småt til at putte børnene, så sagde godtnat og gik ned på mit værelse. Så nu tror jeg jeg lige vil ned og tage et par piller til natten også ellers se lidt TV også sove! Så naaat <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *