Dag 221

Wow endnu en vanvittig dag i dag. I dag stod den på lidt mere uheld end held. Morgenen forløb som de sidste morgener og jeg kørte børnene i skole og satte dem så af og jeg kørte så videre i fitness. Her stod jeg på skimaskine i 50 min og derefter gik jeg 40 min på løbebånd. Så var jeg klar til at køre videre til kickboksning. Var stadig lidt ømme i mine arme i dag, men afsted det skulle jeg og iiih glædet mig helt i dag, yay! Jeg kom så derhen og sad lidt og ventede ude i bilen på og se om Ramona kom. Men det gjorde hun ikke. Jeg kom så ind og der sad hun, haha, nå men vi snakkede så inden timen startede også gik vi ellers i gang med de 15 mins dødhårde opvarming, derefter 5 min udstrækning også gik vi i gang med at bokse og sparke, som for mig er den fede og sjove del! 6 mega fede runde i dag med en masse slag, som er det jeg elsker 😀 wuhu! Så jeg gav den gas i dag og efter de 6 runder var selv min hestehale våd, så ja det siger lidt! Vi sluttede så af med at sparre og jeg sparrede med Ramona og til aller sidst havde vi en konkurrence om to gavekort til Starbucks, om hvem der kunne lave mountain climbers længeste, og jeg hader dem virkelig, så jeg vidste det ikke blev mig, og ganske rigtigt mig og Ramona var de sidste der stoppede efter omkring 45 sek og dem der vandt gjorde det i hele 3 minutter, vanvittigt!

Timen sluttede så og vi sad og chillede og strækkede ud. Jeg snakkede så videre med Ramona om ja alt muligt, vi er begge lidt travle for tiden, men vi snakkede stadig om at ses i weekenden. Jeg kørte så direkte hjem i dag og kom så hjem til en kæmpe pøl af tis, det var nærmest en lille sø, haha! Nå men da jeg havde fået det tørret op gik jeg en tur med hundene. I dag gik jeg den tur jeg plejer og gå på en vej hvor der næsten ingen biler kommer, og der kom skam heller ikke nogle biler men noget andet. Lige pludselig trækker hundene helt vildt og skaber sig og jeg tænker, nå det er nok bare et egern som altid. Men nej i dag var det en hund, en grim lille bulldoger. Og jeg tænkte sådan okay, er den farlig og hvad gør jeg lige. Den duftede så hundene i numsen og gik så lidt væk. Den kom så igen og jeg tænkte at jeg stille og roligt ville kæle ved den også se på dens halsbånd hvad dens navn var og måske se nummeret derpå også. Meeen det nåede jeg ikke fordi der begyndte den og gå amok og bide efter hundene, så der måtte jeg råde NOOO, også stoppede den heldigvis og jeg skyndte mig så at gå videre med hundene! Den løb så efter os igen og jeg råbte bare NO, og den løb så heldigvis tilbage hvor den kom fra, men hold nu op en forskrækkelse og hundene var helt forvirret! 😀

Jeg kom så hjem med hundene i behold og havde så hundene oppe lidt og satte dem så ned igen for jeg skulle nemlig i bad, så det gjorde jeg og da jeg havde været i bad gik jeg ned for at lave frokost, så jeg fik mig noget frokost og slappede så af en lille halv time indtil jeg skulle Skype med Andrea klokken 13.30. I dag er der kun 6 dage til hun kommer, yay! Nå men vi Skypede så en hel masse og vi snakket om alt, så det var dejligt. Ligeså snart vi blev færdige med at snakke skulle jeg afsted efter Seb og Andres, som skulle med hjem og sove i dag, så jeg kørte hen og hentede dem og vi kørte så videre i en legetøjsbutik og vi kiggede på en masse legetøj og vi købte så lidt tilbehør til drengene. Vi kørte så hen til skolen og havde så 15 min inden vi skulle hente Annika, så vi ville tage hen på legepladsen. Da vi så skal ud af bilen fyrrer Seb hans dør op i den bil der holder ved siden af, og jeg skriger bare åh nej! Og jeg tænker bare, hvad fanden gør vi lige, så jeg går ud og kigger hvor slemt det er og der er altså en pænt stor skræmme. Så jeg tænkte okay lad os gå ind på skolen og se om der er nogle vi kan spørge der ved hvis bil det er. Men vi finder ingen. Vi går så ud igen og jeg skriver nummerpladen ned og skriver så en seddel hvor jeg skrev undskyld og at det var et uheld og gav dem så vores husnummer, så de kunne ringe og vi kunne finde ud af hvad vi skulle gøre!

Sikke noget… Vi kørte så videre hen til middleschool og efter nok 10 mins ventetid, skriver jeg til Annika. Hun svarer så tilbage, undskyld jeg blev kørte hjem af Andres (vennens) mor! Og jeg blev godtnok sur og tænkte bare seriøst og det kunne du ikke lige fortælle mig! Vi kører så hjem og vi snakker med dem og hun sagde undskyld, men ja der var jo ikke så meget at gøre… Drengene gik så ned i kælderen og spillede og mig og Annika snakkede lidt. Jeg bad så Annika om at gå en tur med hundene, og gik så nedenunder for at spørge om drengene ikke ville med ud og lege, og de skulle lidt tvinges men til sidst gik vi ud og det endte med at jeg kastede en baseball også skulle de se hvem af dem der kunne gribe den, og det var super sjovt! Det endte dog med at Andres fik bolden lige på hånden og slog sig, så ind og få noget is på det, av av, sådan en bold er stenhård! Nå men jeg gik så i gang med at lave aftensmad, som i dag stod på hjemmelavet pizza, fordi jeg ved hvor kræsen Andres er 😀 Men da jeg så stikker hånden ned i skuffen skærer jeg mig på det skarpeste ostehøvl, ever! Av av så det blødte ad helvede til og Seb var så sød at finde et plaster til mig, åha sikke noget uheld hele tiden!

Jeg kom mig så over det store blod tab, haha, og lavede så pizzaerne og de andre kom og puttede deres egen fyld på og vi spiste så og min pizza blev super lækker, måms, lige hvad jeg havde brug for! Resten af aftenen var der heldigvis ikke flere uheld så det var dejligt 😀 Drengene gik så nedenunder efter vi havde spist og spillede xbox, så mig og Annika tog opvasken og snakkede så lidt og så så lidt TV, dejligt at slappe af! Jeg kiggede så jævnligt til drengene og da klokken blev 21, var det sengetid for dem, så jeg puttede dem, og der kom hostdad også hjem. Jeg satte så sengen op til Andres og snakkede med dem og fortalte dem historier i lidt tid og jeg sagde så godnat!

Sikke en dag 😀 Alt det som er gået galt i dag, haha, vanvittigt! Så jeg er godt brugt og nu er klokken snart 22.30 og jeg skal ihvertfald sove lige med det samme, håber på i morgen bliver bare en lille smule mindre uheldig! 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *