Dag 220

Puha en dag i dag, der har godtnok været knald på! I morges stod jeg op da vækkeuret ringede og stod så op og gjorde mig klar og gik ned i køkkenet hvor Annika og hundene var, og jeg skulle virkelig overtale hende til at gå en tur med hundene, men ja sådan er det! Også gik jeg ovenpå for at lede efter Seb, jeg fandt ham så i sine forældres seng og lå og så Harry Potter, haha! Nå men jeg fik ham så op og i gang og han fik tøj på og det hele og vi sad så og snakkede mens han spiste morgenmad. Annika kom så hjem fra gåturen og vi snakkede alle tre. Vi børstede så alle tænder og vi kørte så afsted! Jeg satte så dem af i skole og kørte sjovt nok videre i fitness. Kunne godt mærke jeg var øm fra i går, for der gik jeg virkelig også til den, av av. Men løbe det skulle jeg, så jeg havde det lidt hårdt men med min musik i ørene kom jeg da igennem mine 4,8 km. Efter det var jeg også godt svedt igennem, og i dag havde jeg en grå bomuldstrøje på, dum ide… Den endte med at være næsten helt mørkegrå til sidst, så da jeg havde gået mine 3,2 km også tænkte jeg at jeg heller måtte smutte hjem før der var flere der så mig! 😀

Nå men jeg var så indenom Stop and Shop på vejen hjem for der skulle købes ind til at lave kanelsnegle og hindbærsnittere senere, og aftensmad for de næste to dage, så det var faktisk en større shoppingtur! Nå men da jeg fik købt aaaalt det jeg skulle, var jeg lige indenom for at hente hostdads skjorter ved renseriet også kunne jeg så køre hjem. Jeg fik så pakket ud og tog så hundene med ud og gå en tur. Det var dejligt med noget frisk luft!

Nå men jeg fik så lidt morgenmad og gik så ned på mit værelse for jeg skulle Skype med mine dejlige forældre. Mig og min mor ventede så bare på at min far kom hjem og en halv time efter kom han så og vi endte med at snakke lidt over en time i dag og det var super hyggeligt! Humøret var højt og det var bare skønt at snakke med dem, de gør mig glad i låget! Nå men efter at havde snakket med dem var klokken allerede blevet 13, så jeg gik faktisk direkte ned og biksede dejen sammen til hindbærsnitterne, og det var faktisk nemmere sagt end gjort, fordi der var næsten ingen væske i dejen så det tog sin tid at ælte. Det lykkedes dog til sidst og jeg satte den så i køleskabet og gik så i gang med at lave frokost, som bare stod på en sandwich. Jeg gik så ned på mit værelse og slappede af en lille time. Jeg gik så ned og gik endnu en tur med hundene og holda op nu var der godtnok blevet varmt udenfor, tror næsten der var 15 grader, puha, det var virkelig lækkert!
lækket vejr 11 marts
Yay, hvem elsker ikke sol og varme!

Jeg kom så hjem igen og lagde så en masse tøj samme og strøg også en masse så det tog nok 30 min og det var så blevet tid til at hente børnene, som begge to først havde fri klokken 16.30. Jeg fik så dem hentet og direkte da vi kom hjem gik jeg i gang med at bage, med en lille smule hjælp fra Annika. Jeg biksede først dejen sammen til kanelsneglene (det skal lige siges vi skulle skynde os og bage og sådan fordi Annika skal have dem med i skole i morgen) og da den var lavet gik vi i gang med at rulle dejen til hindbærsnitterne ud. Det var også nemmere sagt end gjort, fordi dejen var meget hård og Annika måtte holde skærebrættet under mig, og ja det var lidt noget hø. Men vi fik det gjort og satte dem så ind i ovnen. Næste omgang lavede vi hvor vi pressede dem ud med et glas så de blev runde og de blev alle super fine. De skulle så køle af og jeg skyndte mig at arbejde videre og lave aftensmad som i dag stod på ovenbagte nudler, og hold nu op det var godtnok stressende og alt det flød bare over det hele!

Men jeg fik da lavet aftensmaden og smed så det ind i ovnen og vi lavede så kanelsneglene færdige, og i dag havde vi frisk gær så de blev meget bedre! Hostdad kom så hjem og maden var klar og vi spiste så alle sammen. Lige da jeg havde taget den sidste bid skyndte Annika på mig fordi hun skulle til bible study, selvom hun altid er der alt for tidligt og er den første, men ja vi kørte så og jeg satte hende af og kørte så hjem igen. Kom så hjem til en vask fyldt med en masse ting der skulle vaskes op, hvilket jeg ikke synes var helt okay, så jeg gad ikke rydde det op (så skal det bare gøres i morgen tidlig men ja ja). Jeg lavede så hindbærsnitterne færdige og puttede syltetøj i midten og glasur på toppen og de blev super fine!
hindbærsnitter 11 marts

kanelsnegle 11 marts
Og det skal lige siges det er første gang jeg nogensinde har lavet hindbær så var rimelig stolt af mig selv, især når jeg ikke kunne spørge mor om hjælp og rådgivning!

Jeg gav så en til hostdad og spurgte ham hvad han synes og han sagde de var super søde, men der er faktisk næsten ikke noget sukker i opskriften og jeg synes de smagte super godt, så det var det vigtigste! Det var så blevet tid til at jeg skulle hente Annika igen og da klokken var 21.30 kom vi hjem, og hold op jeg var godtnok udkørt der… Jeg pakkede så kagerne sammen og så så lige den film færdig Seb og hostdad så, og jeg gik så ned i seng og nu er klokken snart 22.30 og jeg er mere end klar til at skulle sove, wow, er psykisk smadret, og fysisk efter al den stress, så godnat!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *