Dag 219

I dag har været en rigtig god dag og den er bare fløjet afsted! I morges vågnede jeg da vækkeuret ringede klokken 6.37 præcist og jeg stod op med det samme og tog tøj på og gik så ned i køkkenet, for jeg er jo alene med børnene, så jeg ville lige ned og tjekke til dem. Seb havde så lige været i bad som han skulle og Annika gik bare rundt, så jeg bad hende om at gå en tur med hundene og jeg snakkede så med Seb mens hans spiste morgenmad. Vi chillede sådan set bare resten af morgenen og da tiden var inde kørte vi afsted til skole. Jeg satte så dem af og kørte videre til fitness. Her stod jeg på skimaskine og øgede intensiteten hvert 10 min og det blev så til 50 min i alt, og jeg gik så 40 min hvilket blev til 3,2 km. Jeg var så klar til at køre videre til kickboksning, yay, har helt savnet det, det er en uge siden jeg var der sidst pga sneen i sidste uge! Jeg kom så derhen og der var kun mig og 2 andre og timenen gik så i gang og der kom to mere deriblandt min kickboksning makker Karolina, så det var dejligt og super længe siden jeg har set hende sidst!

Timen stod så først på 15 min opvarming, som i dag faktisk ikke var så hård, vi løb og lavede øvelser mens vi løb som vi plejer også havde vi en masse maveøvelser, som jeg hader, lidt burpees, jumping squats og sådan lidt. Vi strækkede så ud 5 min også var vi klar til at bokse, og jeg var maks klar! Så den fik virkelig fuld knald alle 6 runder, og det var nogle rigtig fede runder i dag, med et nyt slag hvor man stå bagfra og slår, mega fedt! Vi sluttede så af med at sparre med en makker og det var så mig og Karolina sammen, og instruktøren kom så over til os og stoppede så de andre som så skulle se hvor godt vi gjorde det, det var godtnok uventet men blev da lige lidt stolt af mig selv 😀 Timen var så slut og vi sad som altid og snakkede mens vi strak ud. Efter timenen snakkede jeg lidt med Karolina om hvad hun har lavet og hvad hun skal lave i springbreak, så det var hyggeligt. Jeg kørte så hjem og ligeså snart jeg kom hjem og havde hilst på rengøringsdamen gik jeg en tur med hundene, og vi gik nok 30 min også var vi hjemme igen 😀 Super dejlig tur, skønt!

Jeg kom så hjem igen og jeg legede så lidt med hundene. Jeg lavede mig så noget frokost, som i dag stod på en toast med salami, måms. Nå men jeg gik så ned på mit værelse derefter og skrev lidt med dem derhjemme. Klokken var så allerede blevet 13.30 og hvis jeg skulle få klemt min lur ind skulle det være nu, for sengen var simpelthen for varm og dejlig til at jeg magtede at gå i bad på det tidspunkt. Jeg tror så jeg fik sovet 30 min og vågnede så og slappede i 10 min og skulle så virkelig tage mig sammen for at gå i bad, men jeg gjorde det! Da jeg var færdig satte jeg en vask over og skulle så forsøge at få hundene ned i deres bur, hvilket tog lidt tid! Jeg kørte så afsted efter Seb som var i vældigt humør da jeg hentede ham, hvilket var dejligt! Vi kom så hjem og lavede hans lektier, som i dag gik dejlig hurtigt! Efter det smuttede Seb ned og spille Call of Duty og jeg skiftede min neglelak også skulle vi sådan set allerede afsted igen for at hente Annika.

Vi fik så hende hentet og kom hjem og der blev diskuteret lidt om hvem der skulle gå med hundene og det endte med at jeg tvang Seb med ud og gå, så vi gik ikke så langt, men de gjorde stadig deres business, så det var godt! Vi kom så hjem og Seb løb direkte nedenunder og Annika var i bad så jeg sad og hyggede lidt med hundene og så TV. Annika kom så ned og vi snakkede lidt. Jeg kaldte så på Seb for han skulle skifte tøj så jeg fik ham i noget finere tøj, for de skulle nemlig ud og spise aftensmad med en ven. De blev så hentet klokken 18 og jeg skulle så afsted efter hostdad ved toget. Jeg fik så hentet ham og vi fik snakket en masse på vejen hjem og jeg satte ham så af og kørte så videre. Jeg skulle nemlig hjem til Ramona, for hun havde slået op med sin kæreste i går, og jeg kunne mærke hun havde brug for en og snakke med. Så jeg kørte indenom og købte noget is til os, hihi 😀

Jeg kom så hjem til hende og hilste på hendes hostfamilie. Vi tog så noget is og tog det så med op på hendes værelse og snakkede så en hel del om det hele, mens vi spiste is. Efter vi havde fået snakket om det hele satte vi en Schweizisk film på, som godtnok godt kunne spilles på engelsk også, som Ramona plejede og se da hun var lille, og den var virkelig latterligt sjov, sådan uden nogen sammenhæng, så det var skam hyggeligt! Da den var færdig snakkede vi lige lidt videre og jeg sagde så farvel og kørte hjem. Nu er klokken snart 22.15 og jeg er klar til at putte sove!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *