Dag 199

I dag var heldigvis en helt almindelig dag, tror det var godt for børnene at komme i skole, for det var efterhånden blevet svært at få tiden til at gå :-) Så vækkeuret ringede klokken 6.30 hvilket var liiidt tidligt efter min mening, men op det kom jeg da, efter jeg lige havde chillet lidt. Jeg gjorde mig så klar og tog endelig træningstøjet på, også gik jeg ned i køkkenet. Morgenen gik som sædvanlig og vi kørte så afsted mod skole, måtte dog lige skrabe is af bilen, fordi der om natten er omkring 10-15 minus grader her, så alt er bare frossent om morgenen! 😀

Jeg satte dem så af ved skolen og kunne så kørte videre til fitness. I fitness løb jeg først 4,8 km og efter det gik jeg i højt tempo og hældning i 30 min og sluttede så af med 20 min på ligge cykel, også var jeg godt og grundig klar til at komme hjem! Jeg kom så hjem og hostmom spurgte så om jeg ikke kunne køre hen og handle ind, så jeg skrev en huskeseddel og kørte så hen og handlede. Vi købt en masse pålæg og noget brød så vi kunne lave noget lækker frokost også en masse morgenmad og mælk 😀 Jeg kom så hjem smed varene på plads og gik så en lille tur med hundene ned til postkassen :-) Der var super lækkert vejr i dag, så det var dejligt at komme ud og nyde det! Jeg kom så hjem tog noget hurtig havregrød og gik så ellers ned på værelset for at Skype med mine skønne forældre og storebror også! Weee, tiden gik bare så hurtigt og der var bare lige pludselig gået en time. Niclas fortalte så at ham og en ven kommer til New York i slutningen af Juli, så det bliver godt at se ham og vise ham byen 😀 Det var som altid super rart at få snakket med dem og set dem, ved ikke hvad jeg skulle gøre uden Skype!

Nå men efter jeg havde snakket med dem alle tre, lagde jeg mig ellers bare og slappede lidt af. Jeg satte så et afsnit af x-factor på mobilen. Da jeg havde set det færdig gik jeg så ned efter et håndklæde og tog mig så et alt for dejligt og varmt (næsten dampende) bad, måms, lige hvad jeg havde brug for! Da jeg havde været i bad og fået noget andet tøj på gik jeg ned for at tage hundene ud på en længere tur. Så vi gik en lang og skøn tur og jeg tog nogle billeder af det smukke vejr!
smukt snevejr 18 feb
Så smuuuukt!

Jeg kom så hjem fra endnu en dejlig gåtur og satte mig så ned for at få noget frokost. Jeg fik mig en dejlig sandwich med kyllingesalat, måms! Efter jeg havde spist gik jeg så ned på mit værelse og slappede af med et afsnit af Snooki and JWow, hæhæ. Det var så blevet tid til at jeg skulle hente børnene, som begge to først havde fri klokken 16.30 i dag, så jeg kørte afsted efter dem. Fik så hentet dem og vi kørte hjem. Da vi kom hjem snakkede vi lidt med hostmom og hyggede med hundene.
frugt buket 18 feb
Vi gnaskede så på denne lækre sag, en frugt buket som hostmom havde fået, super sødt og det smagte mega lækkert! Mig og Annika gav også hundene et bad, for de lugtede meget af ben!

Nå men jeg fik så Seb med ned i kælderen og vi spillede bordtennis. Det endte så med at vi spillede 3 kampe, og jeg vandt de 2, wuhuuuu, champion! 😀 Nå men vi var så godt svedige efter vi havde spillet, så vi satte os og spillede en omgang Call of Duty 😀 hihi. Det var så blevet tid til at lave aftensmad, så jeg gik op og lavede spaghetti bolognese, med salat af avocado, mozzarella og tomat også brocolli ved siden af også :) Vi spiste så allesammen sammen, da hostdad kom hjem ved 19.20 tiden. Efter vi havde spist hjalp børnene mig med at gøre rent, og da vi var færdige satte mig og Seb os til at se videre på Harry Potter fra i går. Hostdad kom så og joinede os og vi så nok en lille time også skulle de have lidt far og søn tid, så jeg gik ned på mit værelse, så nu ser jeg lige lidt TV og vil så på hovedet i seng! Glæder mig sådan til at skulle til kickboksning i morgen, det bliver fedt, håber bare det er den gode instruktør! 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *