Dag 198 – Snefri

I dag har godtnok bare været en stille og rolig dag. Jeg får en besked fra Annika klokken 6.15 at skolen først starter klokken 10.15 pga dårligt vejr, så jeg sætter mit vækkeur en time senere. Jeg vågner så der ved 7.30 tiden og ligger så småt og vågner. Sebastian kommer så ned og banker på til mit værelse, og han kommer ind og vi snakker lidt, men jeg havde stadig nattøj på så jeg sagde jeg lige skulle skifte tøj også kom jeg. Så det gjorde jeg og gik så ned i kælderen til ham og vi spillede Call of Duty på xboxen. Efter vi havde spillet en lille time, kommer hostmom ned og siger at skolen er lukket, selvom der kun sneer meget lidt og det vil stoppe indenfor den næste times tid. Men ja sådan er USA åbenbart bare! Så nu har børnene haft fri siden fredag, og jeg synes de trænger til at komme i skole, men det var nu helt fint med endnu en fridag. Nå men vi spillede så lidt videre og jeg lagde lidt puslespil med Annika. Jeg synes så vi skulle sætte en lille pool tunering i gang, så det gjorde vi og jeg endte med at vinde, wuhuu!

Vi gik så alle ovenpå og jeg fik mig noget meget sen morgenmad, tror klokken var blevet 10.30. Derefter slappede vi hver især lidt af og jeg fik så den ide, at mig og Annika kunne have en kagedyst, så vi hver lavede en kage også skulle Seb beslutte hvilken en der smagte bedst. Jeg gik så i gang og endte med at lave en vaniljekage, fordi jeg vidste vi havde ingredienserne dertil. Puttede den så i ovnen, men selv efter 40 min var den ikke færdig, så jeg måtte tage den ud og skære noget af den også bage den færdig. I mellemtiden lavede jeg frosting dertil, som sådan set kun består af sukker, men da vi ingen håndmixer havde blev sukkeret ikke pisket ordentligt ud, så man kunne bare kun smage sukker, ad! Nå men jeg fyrrede det alligevel på kagen da den havde kølet af et stykke tid og satte den så i køleskabet. Hele frostingen løb så ned af siderne, men ja ja. Annikas kage derimod, blev aldrig bagt færdig! Ved ikke hvad hun havde putter i den, haha, men den kunne simpelthen ikke bages færdig i midten, så hun opgav til sidst 😀
kage den 17 feb
Haha, det er så resultatet af min kage! Vi sad så alle tre og hyggede med kage og Seb sagde så det var min der smagte bedst, selvom den ikke smagte godt, haha! Hader virkelig at bage herovre, det er overhovedet ikke det samme!

Nå men efter vi havde spist kage og fået en masse sukker, satte Seb sig til at læse og Annika gik ovenpå for at se serie, så jeg gav mig til at rydde op efter vores rod, og tog så hundene ud hurtigt. Jeg kom så hjem og jeg slappede lidt af på sofaen ved siden af Seb. Vi fik os så lidt frokost ved 14 tiden og jeg lavede pasta og sovs til dem, jeg fik ingenting for den klamme kage havde sat sig helt i halsen på mig 😀 Efter de havde spist frokost, tog vi så afsted mod tandlægen, for Annika skulle have strammet sin bøjle og Seb skulle have sin af 😀 Weee spændende! Vi kom så derhen og de sagde at de ikke havde regnet med at tage Sebs bøjle af alligevel og han var lige ved at gå i panik. Men de kom så begge to ind og da han kom ind i venteværelset hvor jeg sad, smilede han stort uden bøjle på, haha, så sød! Det så super godt ud, men også underligt at se ham uden igen :-) Vi ventede så på Annika og hun kom så ud med lidt våde øjne og vi fik bestilt en ny tid til hende i næste måned. Vi kørte så hjemad igen og vi var lige indenom Bayville Market efter lidt slik 😀 Vi kom så hjem og mig og Seb gik ned i kælderen for at spille Call of Duty, så det spillede vi i en halv times tid. Vi gik så ovenpå, så lidt TV, og jeg gjorde lidt rent rundt omkring i huset og ordnede vasketøjet. Vi gik så så småt i gang med at bikse noget aftensmad sammen, for jeg kunne ikke lave en hel stor middag fordi de begge to havde ondt i tænderene, så Annika fik pasta, Seb fik suppe og jeg fik en bagel. Hostdad kom så hjem så han spiste sammen med os. Efter vi havde spist spillede vi et kortspil, og mig og Annika vandt, fordi Seb gav op 😀

Efter det var det så meningen jeg ville have været nede på mit værelse og se Arvingerne, det sidste afsnit, men Seb satte Harry Potter 3 på, så den så jeg sammen med ham indtil hostmom kom hjem, vi hilste så alle på hende og snakkede med hende og jeg gik så senere ned på mit værelse, og jeg har nu set Arvingerne, selvom det er lidt sent, men jeg måtte bare se det, og hold nu op det er godtnok spændende, mega øv det er slut, men godt der kommer en sæson mere! 😀 Nu er klokken snart 22.30 og jeg skal helt sikkert i seng med det samme, det bliver godt at kunne komme i fitness i morgen, forhåbentligt, skulle også have været til kickboksning i dag, men jeg må bare klø ekstra på i fitness i morgen nu 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *