Dag 193!

I dag har gået alt for stærkt altså, det er helt vanvittigt så hurtig tiden går, kan slet ikke fatte det! Er bare bange for at før jeg ved af det, så sidder jeg i lille DK igen og ikke har nået alt det jeg gerne ville. Men må bare slappe af og nyde min sidste tid herovre, og prøve at nå alt det som jeg gerne vil, selvom det muligvis er umuligt 😀

Nå men i morges vågnede jeg godt træt 6.30 da vækkeuret ringede, fordi i går da jeg lagde mig til at sove, begyndte jeg at hoste… Og det blev ved og ved og ved… SÅ jeg måtte op og tage noget vand også ellers bare håbe på jeg faldte i søvn på et tidspunkt, og det gjorde jeg heldigvis, men puh, frisk det var jeg ikke ligefrem da jeg vågnede! Jeg gjorde mig så klar og gik ned i køkkenet og kørte så børnene i skole. Da jeg havde sat dem af kørte jeg atter i fitness, hihi, og har brugte jeg 50 min på skimaskine og 30 min på løbebånd (gik dog kun i dag) også var jeg ellers klar til at køre videre til kickboxing. Hold nu op det var alt for hårdt i dag, tror også jeg stadig var øm fra i tirsdags, det er nemlig min første gang hvor har været afsted to gange på en uge. Nå men vi startede ud med 15 mins alt for hård opvarmning, som i dag bestod af løb hvor vi skulle stoppe op når hun sagde stop også lave mountain climbers (du ligger i planke og tager dine ben og til maven) og puh det gjorde vi meget! Også var vores øvelser ellers dødhårde, som fokuserede på ben og mave, av av! Nå men vi gik så i gang med boksedelen, som er det jeg elsker og den fik ellers ikke for lidt! Vi havde igen 6 runder, hvor fokus var på spark… Hader spark! Er virkelig ikke god til det og det gør ondt, så synes jeg det er 100 gange federe at få en masse slag ind! Men ja jeg overlevede og hold nu op var godtnok sådan helt syret i mine arme og ben. Jeg snakkede så lidt med dem der var der bagefter og kørte så hjemad. Var dog lige indenom Stop and shop efter kylling 😀

Jeg kom så hjem og jeg gik mig en tur med hundene, i dag var der heldigvis blevet lidt varmere, så det var rart! Jeg kom så hjem og fik mig min havregrød. Hostmom kom så hjem i mellemtiden og vi snakkede lige hurtigt og jeg ordnede så noget vasketøj og gik så ned på mit værelse. Jeg trængte simpelthen at slappe lidt af, så jeg tog slappetøj på og lagde mig så ellers i min dejlige seng. Jeg lå så og slappede lidt af og var på min mobil også satte jeg ellers mit vækkeur til en time senere, for havde simpelthen brug for en lur, og hold nu op hvor var det bare dejligt, lige hvad jeg havde brug for. Lå så lige og vågnede og gik så ud og tog et dejlig varmt bad, aaaarh, luksus! Jeg havde så en del vasketøj selv, så satte lige en vask over inden jeg kørte afsted efter Seb. Jeg fik så hentet Seb og de har jo en lang weekend denne her uge, hvor de både har fri i morgen og mandag! 😀 Så da vi kom hjem slappede vi lidt og snakkede, for han havde ik lektier for. Jeg kørte så afsted efter Annika og vi kørte så hjem og humøret var jo højt, fordi de har forlænget weekend, så det var dejligt!

Vi kom så hjem og mødte lige Seb og hostmom på vejen, de var nemlig ude og gå med hundene, da vi så kom hjem gik vi ned i kælderen og spillede pool, med mamma mia musik i baggrunden 😀 Jeg vandt så og Seb kom ned og ville spille mod mig, så vi spillede også og her vandt jeg også. Efter det spillede vi wii, hvor vi spillede en mission af LEGO, og hold nu op det tog lang tid, tror det tog en time! Vi gik så ovenpå for der var begyndt at dufte dejligt af mad, og 20 min efter spiste vi så, kylling med sødekartoffler og salat, og det smagte super lækkert! Da vi havde spist hjalp Annika mig med at tage opvasken. Annika og hostmom ville så se deres serie og mig og Seb så så TV. Det gjorde vi i cirka en time og han gik så ovenpå for at læse, så jeg er næsten lige kommet ned på mit værelse og vil nu i gang med at skrive lidt videre på min kvote 2 ansøgning! 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *