Dag 194 – Vintageshops og gocarting!

I dag har været en super dag, som så mange andre har gået alt for hurtigt! I morges havde jeg sat vækkeuret til 7.30, for børnene skulle jo ikke i skole, så tænkte jeg ville stå op så jeg kunne gå ned i køkkenet ved 8 tiden. Meeen jeg blev vækket ved 6.45 tiden fordi der var de andre stået op og så TV og det hele nede i stuen, men det skal de nu også have lov til! Jeg forsøgte så at sove videre indtil klokken 7.30 og jeg fik pudset min næse en hel masse gang også stod jeg ellers op. Jeg gik ned i køkkenet, men der var ikke nogle, så tænkte jeg at jeg nok finde børnene nede i kælderen, og ganske rigtigt, der sad Seb og spillede xbox og Annika lavede puslespil. Jeg lagde så lidt puslespil med Annika og senere da hostmom tog afsted gik mig og Annika en tur med hundene. Men puha hvor var der bare biddene koldt i dag, især vinden var vanvittig kold! Så vi var nærmest frosset til is da vi kom ind igen.

Nå men klokken var så næsten blevet 9 og jeg fik mig så noget morgenmad og tog det så med nedenunder så jeg kunne kigge på mens Seb spillede xbox. Det var så meningen vi ville spille Fifa men den frøs, så jeg gik ovenpå og mig og Annika snakkede om at køre ud og kigge på kostumer til i morgen aften hvor vi skal spille murder, som er et spil hvor man inviterer gæster på besøg, som skal klæde sig ud og opføre sig som den de bliver inviteret som, også i løbet af aftenen skal man finde ud af hvem morderen er, mega fun! Så vi ville netop ud og købe kostumer til det, og jeg var så en person der skulle have esmarald grøn på med en masse armbånd og glitter. Så vi satte os og søgte på en masse second hand og genbrugsbutikker i nærheden og det tog os noget tid og vi måtte også have hjælp fra hostdad og vi fandt så 4 butikker som vi kunne køre i. Efter det havde vi så planlagt at køre hen og køre gocart, weeee! Nårh ja vi klippede også lige hundenes hår på ørene, fordi det er blevet så langt og det ser bare dumt ud, men hold nu op hvor så det bare sjovt ud da vi havde klippet dem, kan ikke huske sidst jeg har grint så meget!! De så sååå sjove ud og havde begge fået sig en god page 😀

Jeg klædte så hurtigt om og smed lidt make up i mit ansigt og vi kørte så ellers afsted på eventyr. Da vi kom til den første i Oyster Bay var det en sød lille butik og Annika var endda inde og prøve en fin gatsby kjole, men den passede desværre ikke. Der var ikke noget så vi kørte videre til Huntington, hvor de tre andre butikker lå. De første var i en kirke og der var ikke til at få en parkeringsplads tæt på, så vi måtte igennem en masse små gader og måtte til sidst opgive. Vi kørte så videre til den tredje og her var der heller ikke til at parkere i nærheden af. Så vi måtte holde noget længere nede af gaden og måtte gå i den frysende kulde (godt for min forkølelse) og vi kom så endelig derhen og der stod det skulle være den bedste second hand butik i Huntington, meeeen det var det godtnok ikke ligefrem, eller det håber jeg ihvertfald ikke! Det var noget værre bras, så der var vi hurtigt ude fra igen. Jeg så så der lå en Loft forretning og den blev jeg nødt til at skulle i især når der stod 50 % på alt i ruden! Så vi gik derop og jeg prøvede tre ting, og overvejede meget at købe den ene, men tænkte fornuftigt og købte den ikke! Venter med at shoppe til Andrea kommer 😀

Vi gik så heeeele vejen ned til bilen igen og var lige inde på et gammelt bibliotek fordi Annika skulle tisse. Vi kom så endelig til bilen og hold nu op vi var bare mega røde i ansigterne! Nå men vi kørte så mod den sidste butik. Vi kom noget kun langt ud på landet agtigt og jeg tænkte det kan da ikke være her for det lignede et helt almindeligt hus, men det var så nede i kælderen og de havde faktisk en masse fine ting, men ikke noget til mig heller :-( Så vi måtte opgive jagten så vi satte kursen mod GoCart! 😀
Meeeen på vejen derhen så jeg der var en Marshalls, som er en tøjbutik der har tøj som fx i bilka, men hvor du også kan finde nogle billige designer ting. For der tænkte jeg de næsten måtte have noget! Jeg fandt dog ikke noget, men jeg fandt en fin kjole som Annika kunne have på og hun gik så ind og prøvede den og den passede perfekt, så den købte vi, og den var super fin til hende, så det var godt!

Vi kørte så videre til gocart stedet og der var heldigvis ikke så mange mennesker, så vi kom på som nummer 2 race. Bane 1 som vi kun har prøvet på var i dag lukket, så vi skulle køre på den lidt større bane nr 1, weeee! Vi gjorde os så klar og kom ud i bilerne, og wuuf min gik heldigvis hurtigt i dag, så jeg gav den gas og endte med at overhale Annika to gange! 😀 Min tid pr runde var 34,456 sekunder og Annika’s var 42,239, så det gik rimeligt hurtigt fra min side, elsker virkelig når der er fart på 😀

Da vi var færdige her, kørte vi så hen på den kinesiske buffet hvor jeg var henne og spise i lørdags, fordi den lå super tæt på og jeg tænkte det var billigt og nemt! Vi fik så en hel masse kinesisk mad og lidt dessert, som i alt kun kostede 21 dollars, for to personer!! Det er virkelig billigt, sådan virkelig 😀 Vores maver var så godt fyldt op og vi vendte så snuden hjemad, og da vi kom hjem var klokken også næsten blevet 15.30 så puh vi havde været længe væk, så vi var begge klar til bare at slappe lidt af!
Men Seb havde stadig sine legekammerater på besøg og de havde deres au pair med som jeg skulle møde, så jeg hilste lige på hende, men jeg havde så en aftale med Andrea om at vi skulle Skype, så jeg gik ned på mit værelse for langt om længe at Skype med hende! Vi skulle nemlig planlægge når hun kommer på besøg, her lige om snart! 😀

Vi snakkede så lidt over en times tid og vi fik næsten styr på det hele til når hun kommer, så det var dejligt og vi snakkede selvfølelig også en hel masse derudover! Jeg kom så ned i køkkenet og hostdad var lige kørt afsted med Seb som skulle overnatte hos en anden legekammerat, så mig og Annika hyggede lidt med hundene og jeg slappede så lidt af på mit værelse mens Annika havde klaver. Jeg gik så ned i køkkenet igen da hun var færdig og hostmom og hostdad kørte så afsted for at tage ud og spise og mig og Annika var sådan set ikke sultne, så vi så lidt TV og tog så hver en bagel og satte så en film på. Det var super hyggeligt og dejligt bare at slappe af 😀 De kom så hjem ved 21.40 og det var faktisk præcis der filmen sluttede, så vi snakkede lidt med dem og min stemme lød bare som en der havde røget i 100 år! 😀 Nå men jeg fik så min løn for den her uge også en jeg manglede, så det var dejligt, så nu har jeg en masse penge der skal sættes ind i banken i morgen 😀 Jeg gik så ned på værelset og ser nu lidt TV og snotten er begyndt at komme igen, det må godt lige gå væk 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *