Dag 31 – 1 måned i USA!

Iiiiih i dag var været en skøn dag, hyggelig og skøn, ja det hele! hihi

Stod op som jeg plejer og gjorde rent i køkkenet, tømte skraldespandende og ordnede vasketøjet. Snakkede så lidt med hostmom og gik så ned på værelset og gjorde mig helt klar. Gik så ned og fik noget morgenmad, men der var ikke flere cheerios :-( øv… Håber der er købt nogle ind til i morgen, hæ. Så kom Seb og snakkede lidt med ham, og prøvede så at få ham til at børste hans tænder, hvilket også lykkeds efter noget tid 😀 Gik så ned på værelset, og chillede lidt. Senere spillede mig og Seb wii mario, self, også kom Annika og spurgte om vi ikke ville med i poolen, men det var jeg ikke lige i humør til, så jeg begyndte at lave rugbrød, yaaay!

rugbrød mixer 3 sep

 

Glædede mig så meget til at komme i gang, så da jeg havde tid, skyndte jeg mig og gå i gang!

chiller ved poolen mens rugbrødet er i ovnen 2 sep

 

Mens dejen hævede, lagde jeg mig ned til poolen, hvor børnene var i poolen og jeg gav mig til at læse Ude og Hjemme, hihih, og det var super hyggeligt og smadder varmt! Fik røde kinder, da

rugbrøddet baaager 3 sep

Iiiih var så spændt på at sætte tænderne i det, kunne næsten ikke vente! Det duftede så skønt i hele køkkenet, underligt man kan savne noget så simpelt! Fandt så ud af at børnene ikke kan lide rugbrød, whaaaaat? Crazy ik? 😀 Nå men gik så i gang med at koge æg, for en æggemad, ikke også? Det har jeg ventet på i lang tid! Har prøvet det samme bare med franskbrød, men det er bare ikke det samme… Nå men fik så at vide, at mig, hostmom og børnene skulle ud og spise til frokost, så måtte gemme madden til senere!

rugbrød dooone yay 3 sep

Mumselumse, puttede lige lidt salt på toppen for et lille pift! Spiste lige et lille stykke af det inden vi tog afsted, wow det var skønno 😀 Tror godt jeg kunne æde hele brødet med det samme!

Vi tog så på Basil Leaf (italiensk) og spiste, og jeg fik en bolognese, hvilket smagte lækkert! Vi tog så derefter ud for at købe skoleting til børnene, som starter skolen i morgen :-) efter det skulle Annika til tandlægen, og vi ventede rigtig lang tid, så der var vi i en hel time! Vi skulle så skynde os hjem, for Seb skulle til fodboldtræning, for første gang også :-) Vi kom så hjem, og vi fik pakket deres tasker med de nye ting og hostmom kørte så Seb til bold, og jeg gik så ud og plukkede tomater og agurker i haven til aftensmaden. Hostmom kom så hjem igen og lavede burgere til mig, Annika og en ven som er på besøg, og det smagte godt. Havde bare så ondt i maven, og det har jeg sådan set haft siden i morges, som om jeg har spist noget der var dårligt, avs.

Nå men gjorde så rent efter aftensmaden og blev så nødt til at gå ned på mit værelse, for var så smadret og træt. Blev vækket klokken 5.30 af vennen som er på besøg, der bor i det rum lige ved siden af mig, fordi han sang… Både sjovt, men også lidt irriterende, hahah!

Ligger nu i min seng, og prøver at få min mave til at fatte noget, og nårh jo ser lige endnu et afsnit af Project Runway! Vil tidligt i seng, for skal op 6.30 i morgen, for skolen begynder jo, så det bliver spændende, for både dem, men også mig, for skal til og ind i en rutine nu og det er jeg spændt på! 😀

Knus Nanna :-)

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *