Dag 237 – Slappedag + hyggeaften!

I nat vågnede jeg ved en underlig brummende lyd. Jeg kigger så på min mobil og der står Andrea og jeg tænker bare whaaat hvordan kan det lade sige gøre. Klokken var nemlig 2 og hun skulle rimelig gerne være på et fly der! Hun fortæller mig så at hendes fly var blevet aflyst fordi der var et crew member der ikke kom, og de var på vej hen til hotel og skulle først flyve i morgen. Jeg var bare totalt i chok og var nærmest på vej ud for at hente hende, men ja. Så det var godtnok øv for hende. Jeg lagde mig så over på den anden side. Jeg vågnede så først ved 9.30 tiden, hvilket jeg tror er 2. gang jeg har sovet så længe her, mega dejligt! Nå men jeg kunne så ikke huske om da Andrea ringede til mig om det bare var en drøm så jeg skrev lige til hende, og de var ude i lufthavnen og skulle flyve hjem klokken 14 New York tid. Skod!

Nå men jeg lå så i sengen og vågnede og slappede den med TV. Klokken lidt i 11 Skypede jeg med mine savnede forældre! Det var super længe siden vi Skypede sidst, så det var dejligt lige at kunne få Skypet med dem inden jeg skulle afsted igen (på mandag)! 😀 Nå men vi fik jo snakket hele min tur igennem og hvad de havde lavet mens jeg havde været væk, så der var en hel masse at snakke om! Også det at jeg kommer hjem om 4 måneder, cant wait! Savner alle dem derhjemme meget nu, især når Andrea lige har været her, men jeg går en masse fede ting i møde, såsom en tur til Arizona, en tur til Philadelphia og en koncert med Ed Sheeran, så tror bestemt den sidste tid kommer til at gå hurtigt, det vil ihvertfald ikke gøre noget 😀

Efter at have snakket med de to dejlige mennesker i nok 1,5 time, gik jeg ned i køkkenet for at få mig noget morgenmad, så jeg lavede mig selv en skål cornflakes og tog det med ned på værelset. Jeg slappede så lidt mere af, og begyndte så at lægge billeder over og skrive min blog. Resten af dagen stod sådan set også bare på afslapning og jeg fik fundet lidt sommertøj frem og sådan. Jeg gik så i et bad og gjorde mig klar til at skulle afsted efter Laura. Jeg hentede så hende ved stationen klokken 7.30. Vi kom så hjem og havde en hel masse og snakke om. Bl.a. var hun helt i chok over huset, det var så sjovt og først troede hun ikke på at det var her jeg boede. Jeg gav hende så en rundvisning og hun var nærmest helt mundlam, og det var virkelig sjovt! Nå men vi gik så i gang med at lave aftensmad og vi havde stadig buritos, så det lavede vi og det blev super lækkert. Mens vi spiste hørte vi Ed Sheeran, det er nemlig hende jeg skal ind og høre ham med.

Vi gik så nedenunder for at spille pool, så vi endte med at spille 3 spil og jeg vandt dem alle, hihi. Nårh ja jeg ringede også lige til Andrea for jeg skulle høre om hun var landet, og det var hun så klokken 2 om natten dansk tid, så hun var blevet hentet af hendes far, sikke et helvede! Nå men vi gik så ovenpå og skulle så til og se en film. Hun siger så at hun synes vi skal se filmen Copenhagen, den synes hun var mega god! Så det gjorde vi og den var virkelig god, den kan helt klart anbefales. Den handler om en amerikansk mand som prøver at finde sin familie i Danmark, så den foregår i København, mega cool! Vi holdte så en ispause i midten af filmen. Efter vi havde set filmen var klokken blevet 00.00, så vi gik ned og tog nattøj på og lagde os i sengen og så TV og vi endte med at ligge og snakke indtil klokken 02.00 tror jeg, men super hyggeligt det var det!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *