Dag 196 – Dave and Buster + bilstop…

I dag har været en super god dag og den er også bare fløjet afsted som de mange andre dage! I morges sov jeg så længe jeg kunne inden vi skulle i kirke, så jeg tror jeg fik sovet indtil klokken 7.45, så det var skønt! Jeg gjorde mig så klar og tog tøj på og gik så ned i køkkenet hvor alle de andre var. Jeg fik mig så noget morgenmad også kørte vi sådan set allerede afsted til kirke. Det var så meningen at jeg skulle hjælpe Annika med børnene nedenunder, men vi var 4 voksne og kun 8 børn, så jeg gik op til de andre og så gudstjenesten, og det var nu også fint nok, det er jo super længe siden jeg sidste har været der, tror sidste gang var før jeg tog hjem til Danmark på juleferie, så vi snakker omkring 2 måneder! 😀

Efter kirke kørte vi hjem og havde lige en lille time til at slappe af, for så skulle vi afsted igen! Vi kørte så på the Creek hvor vi havde frokost med en anden familie. Fik den bedste chili con carne (dog ikke bedre end fars) og så sandwich som var okay. Vi snakkede så en hel del og spillede lidt bowling, og kørte så hjem igen. Den anden familie tog så Seb med hjem for han skulle sove hos dem. Vi kom så hjem og jeg gjorde mig klar til at hente Ramona. Jeg kørte så afsted i den røde bil, og puha jeg frøs, der er jo ikke nogen varme i den, og der er altså minus 10 grader for tiden! Nå men jeg kom da hen til Ramona, selvom jeg næsten var helt frossen, og vi kørte sammen hen til Dave and Busters, selvom vi kørte forkert et par steder! 😀 Dave and Buster er den her kæmpe arkade med en masse spil og en masse børn som er helt vilde 😀 Nå men vi købte så 200 point, som man har på et kort, også koster hvert spil omkring 5-10 points. Til sidst har du har brugt alle dine point har du en masse billetter, som du har vundet alt efter hvor god du har været til de forskellige spil, som du så kan bruge i den lille butik der er med en masse draller 😀

Nå men vi gik så i gang og spillede bl.a. fruit ninja, basketball, flappy bird, en masse jakpot spil, kung fu panda (det var herre sjovt) og ja bare en hel masse andre sjove spil! Så det var super hyggeligt og sjovt 😀


hihi, her prøver Ramona kung fu panda 😀

Nå men vi havde så næsten brugt 2 timer her og alle vores point så vi gik hen for at få talt vores billetter, og jeg havde i alt 1402 billetter, og det er faktisk rimelig meget, men der var ikke noget i butikken jeg gad og købe denne her gang, så jeg venter med at købe noget til en anden god gang 😀 Vi kørte så videre til et pizza sted hvor vi har været før, fordi Ramona snakker med bartenderen der, så hun får gratis øl 😀 Sidste gang sagde han også vi snart skulle komme igen også smage deres nutella pizza, så det var da lige hvad jeg havde tænkt mig og OMG siger jeg bare!
nutella pizza 15 feb
Den var virkelig sådan overdrevet god og jeg spiste det hele 😀 Måååms. Nå men vi snakkede så lidt med bartenderen og Ramona fik et par øl også var det ellers tid til at køre hjem. Så vi måtte igen ud i den alt for kolde bil. Selvom jeg havde vanter på, var de stadig helt frosne, det gjorde virkelig ondt, så koldt var der! Nå men jeg fik så sat Ramona af og kørte så hjemad, men bilen opførte sig lidt underligt og den hoppede hver gang jeg bremsede, og jeg krydsede bare mine fingre for at den holdte hele vejen hjem. Meeeeen… Da jeg så giver gas på en meget mørk og snoet vej, går den ud, som i totalt ud. Den vil overhovedet ikke starte, så jeg sætter katastrofe blinket, og tænkte bare fååååck!

Der holdte jeg jo godt… En hel masse biler kørte forbi og gloede helt vildt! Nå men jeg måtte jo ringe til hostmom og hun tog heldigvis telefonen og jeg talte så med hostdad for han ville komme og hjælpe mig, men han skulle jo vide hvor jeg holdte. Imens jeg prøver at forklare ham hvor jeg holder, hvilket gik meget dårligt, kommer der en rigtig drengerøvs bil op ved siden af mig og en ung fyr med cigaret stikkende ud af munden spørger om jeg har brug for hjælp, meeen det sagde jeg pænt nej tak til! Nå men videre med at forklare hvor jeg holdte, og jeg tror han fik styr på det! Der kom så en anden bil op og dyttede af mig, men holdte så op på siden af mig og spurgte hvad der var galt, men det anede jeg jo ikke, tror det var batteriet der var gået ud. Han var så heldigvis brandmand så han ringede til nogle for hjælpe, og var så sød at komme ud og hjælpe mig med at starte den igen, og jeg fik heldigvis gang i den igen. Så jeg ringede til hostdad igen og sagde vi havde fået gang i den! Brandmanden kørte så med mig hen til politistationen tæt på os, og han sagde så jeg bare skulle køre hjem også ville han følge efter mig bare for at være helt sikker på at jeg kom sikkert hjem, så jeg takkede ham mange gang, og kom så endelig hjem! Men hold nu kæft hvor var jeg bare dybfrossen, havde jo holdt med vinduet åbent for at kunne snakke med ham og alt muligt. Tror faktisk aldrig jeg har frosset så meget i mit liv, så da jeg kom hjem kom de alle og krammede mig og hjalp mig med at få varmen også skulle jeg jo lige fortælle det hele. Puha mine fingre de dunkede helt og jeg fik dem under varmt vand og det hele.

Jeg var så kommet mig over chokket og vi satte os så til at se Saturday Night Live, det er comedy hvor en masse skuespiller laver parodier af en masse mennesker, super sjovt! Så jeg lagde med tæppet på godt trukket op til øret og jeg frøs stadig! Det varede så 3,5 time, og jeg var faldet lidt i søvn da det endelig var færdigt, der var klokken alligevel også 23.30, så jeg gik direkte ned i seng, med en hel masse tøj på! Puha sikke en dag! 😀 Men det gamle røde bil skulle jo bare gå ud på et tidspunkt, selvfølelig når det var mig der kørte den! Tror heller ikke den kunne tage kulden længere 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *