Dag 187

I dag har været en helt fin og stille og rolig dag :-) Morgenen forløb som den plejer og jeg kørte børnene i skole og kørte så videre til fitness. Kunne godt mærke jeg var noget kun øm fra i går, især i mine arme fordi vi tog uendeligt mange burpees og armbøjninger! Nå men jeg løb så de 4,8 km (med pauser) og gik så derefter med højt tempo og hældning i 30 min. Efter det kunne jeg ikke mere, mine arm og ben var færdige, så jeg vendte snuden hjemad. På vejen hjem blev jeg lige nødt til at køre indenom to Snapple’s (en drink), som smager af halv lemonade og halv iste, er totalt afhængig af det, det smager vanvittigt godt, tror jeg må købe en kuffert med hjem af det til DK!

Nå men jeg kom så hjem og snakkede lidt med rengøringsdamen, og jeg fik mig så min morgenmad. Efter det smuttede jeg ned på værelset for at snakke med mutti og farmandse. Og det var super skønt som altid, og vi snakkede nok 1 time og 20 minutter, og vi kan altid snakke længere, meeen det går jo ikke 😀 Nyder at snakke med dem, og må indrømme at det altid er lidt hårdt at lægge på… Men sådan er det jo og nu er der under et halvt år igen til jeg kommer hjem 😉

Efter jeg havde snakket med dem var det meningen jeg ville have været i bad, men hostmom og søsteren skulle afsted og spurgte om jeg ikke ville se efter datteren og det ville jeg selvfølelig gerne. Så vi gik ned i kælderen og spillede først wipeout på wii’en. Efter at have spillet nok 30 min gik vi ovenpå igen og jeg fik mig en rugbrøds mad med frikadelle, mååms! Efter jeg havde spist så vi så lidt TV og vi gik så en tur med hundene ned til postkasse og pigen ville så ud i haven så jeg måtte grave mig igennem den dybe sne, og slap så hundene løs på tennisbanen så de kunne løbe lidt. Efter nok 30 min ude i sneen blev jeg simpelthen nødt til at gå ind for der var minus 10 grader udenfor i dag og vinden var bare endnu koldere! Så jeg gik ind og lavede te til os og pigen kom så ind og vi sad og hyggede med cookies og te (selvom jeg ikke kunne lide teen og det kunne hun heller ikke, haha). Efter vi havde hygget færdig gik vi igen ned i kælderen og spille wii mario denne gang. Jeg skulle så lige høre ad om vi skulle hente børnene fra skole og det skulle vi så for de sad stadig ved frisøren, så vi kørte afsted mod skolen. Vi fik så hentet dem (efter at have holdt alt for længe i kø), og vi kørte så indenom for at tanke for i morges var jeg henne og tanke, men der gik det simpelthen så langsomt med at fylde på, så jeg stod og tankede i 10 min på men der kom kun på for 15 dollars, hvorimod den normalt ville have blive tanket for 75, så jeg måtte indenom og tanke igen og denne her gang virkede det heldigvis! Vi kørte så lige indenom Bayville Market, for havde lovet børnene at de kunne få Hi-Chew (slik der minder om maoam), og jeg fik da også lige en pakke, haha, ups 😀

Vi kom så hjem og gik nærmest direkte ned i kælderen. her spillede mig og Seb engang pool, efterfulgt af to spil bordtennis, og det var sjovt og hyggeligt som altid! 😀 Efter vi havde spillet lidt kom hostmom og søsteren hjem fra frisøren og vi skulle jo lige se hvordan de så ud 😀 nå men efter det sad jeg så og snakkede lidt med søsteren og gik så ned i et bad, endelig! Da jeg var færdig gik jeg ind og lagde mig på min seng og slappede af en times tid, hvor jeg bl.a. så X-factor på min mobil. Jeg gjorde mig så klar på at vi skulle hen og spise på Creek (golfklubben), så da jeg var færdig gik jeg ned i stuen og cirka 20 min efter kørte vi så afsted. Jeg fik så en lækker kyllingesalat til forret og en jalapeno burger til hovedret, og hold nu k*** den var bare stærk. Der var selvfølelig kerner med, amen for pokker da jeg drak noget vand, så tog lige kernerne ud og spiste så ellers videre. Da vi havde spist kørte vi hjem og klokken var allerede blevet 21 da vi kom hjem, så de fleste gik i seng og jeg gik derfor ned på mit værelse og er nu klar til at sove, selvom klokken kun er 22 en fredag aften, meeen pyt!

I morgen skal jeg mødes med en tysk au pair til frokost, som jeg ikke har mødt før, også om eftermiddagen skal jeg passe børnene og bl.a. tage dem med til frisør og måske ud og spise :-) Så det skal nok blive hyggeligt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *