Dag 183 – Snefri!

Nå men som overskriften siger havde børnene i dag snefri. I går aftes fik vi jo besked om at de først skulle møde klokken 10.15, men da jeg hørte telefonen ringe klokken 7 eller sådan noget, kunne jeg godt regne ud at der var snefri! Så jeg lagde mig om på den anden side, og vågnede så lidt i 8, hvor jeg også fik en besked fra Annika der skrev at der var snefri. Så jeg lå og slappede den nok i en time, for det havde jeg virkelig lige brug for. Annika kom så ned på mit værelse og vi lå og snakkede lidt. Jeg tog mig så noget tøj på og gik ned i køkkenet og der var klokken blevet 9.30 så hostmom troede jeg havde sovet indtil da, men det havde jeg ihvertfald ikke!

Jeg sad så lidt med Seb og vi gik så nedenunder for at spille pool, så vi spillede et par omgange og jeg tabte vist 2 og vandt en i dag. Efter det spillede vi så to kampe ping pong (bordtennis) og der vandt jeg sørme begge kampe, så det var jeg stolt af! Efter det hjalp jeg Annika lidt med hendes puslespil. Vi var også nede på mit værelse, jeg havde gået ned for at slappe lidt af, men Seb kom ned til mig og lå ellers ovenpå mig og ville have opmærksomhed, vi fjollede lidt, haha! Hostmom kaldte så at der var frokost så vi spiste så frokost og sagde så farvel til hostmoms bror og der var det begyndt at sne en hel masse, så vi besluttede at køre hen til vennernes hus og kælke, weee! Meeeen da vi kom derhen og ville kælke var sneen dækket af et lag af is, så koldt er der her! Så hver gang man kørte ned af kom man ikke særlig lang for man blev stoppet når man kom ned under islaget. Og av det kunne godt gøre nas også! Så vi opgav efter 15 mins tid og vennen og deres hund kom så ud og vi kom så indenfor for at få noget kaffe og kage. De havde den bedste brownie jeg har smagt, og jeg ville gerne vide opskriften, meeen det var en pulverkage, haha, typisk de er altid herre gode! 😀 Efter at vi havde siddet og snakket lidt, skulle vi hjemad fordi hostmom havde et call klokken 16. Så vi kørte hjemad og da vi kom hjem (5 min efter) sad mig og Seb og spillede lidt på hans ipad. Efter lidt tid gik vi så ned i kælderen og spillede en omgang pool, og jeg vandt begge to. Vi spillede så en omgang ping pong og Seb vandt 21-23! Øv! Nå men han gik så ovenpå og jeg blev så nedenunder for at ligge puslespil, og jeg kom super langt, blev helt slugt af det underligt nok, og Seb kom så ned og hentede mig for vi skulle spise aftensmad, som i dag stod på kylling og bagekartofler, måms!

Efter vi havde spist, tog jeg opvasken og vi sad så alle og så lidt TV, bla lidt omtale om kampen i går! Hostmom og Annika gik så ovenpå for at se Downtown Abby, så mig og Seb gav os til at finde en film og vi endte så med at se Maze Runner, og den var super fed, og der kommer en 2’er, så den glæder jeg mig faktisk til at se 😀 Da filmen var slut gik Seb op til dem og vi sagde så godtnat og jeg er nu klar til at sove! Børnene skal først møde 10.15 i morgen, så det er okay, bare fint nok de ikke har fri, for dagene bliver længere og længere både for dem og mig, plus jeg vil rigtig gerne i fitness i morgen! 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *