Dag 143 – Juleaften!

Yaaay, endelig blev det dagen vi alle havde ventet på! Og hvor var jeg da bare glad for at vågne i min egen seng også gå ud og give den største krammer til mor og far! Det var den bedste julegave jeg kunne ønske mig 😀 Dagen i dag har simpelthen bare stået i hyggens tegn og jeg har nydt hvert minut!

Mig mor og far fik os så noget morgenmad og sad så og snakkede lidt. Jeg fik endda Ris ala mande til morgenmad, det er noget der duer! Mig og far besluttede os så for at gå en tur, og mor sendte os derfor i Fakta. Så vi gik den gode gamle tur, som vi plejede at løbe sammen og det var jo bare super skønt at komme ud og få lidt kvalitid med far også!

Vi kom så i Fakta, hvor vi skulle købe ind til en lille juledekoration, som vi kunne have på julebordet om aftenen og det fik vi da også styr på!

Da vi kom hjem gik mig og mor i gang med at lave dekorationen og vi synes der manglede nogle små julestjerner, og hold nu op en opgave vi kom på. Så er de store julestjerner virkelig nemme at lave i forhold til! Men vi fik da lavet to hver, jeg lavede næsten tre, mor kom bare lige til at ødelægge den, trist :-(

lille julestjerne færdig 24 dec

Wuhuuu min første ministjerne!

Vi spiste så frokost og Niclas var så kommet hjem i mellemtiden, så da vi så var færdige satte vi os alle til at spille et af vores nye julespil og det er jo bare altid underholdende, især når Mette H er med, hæhæ 😉

Mig, mor og Niclas besluttede os så for at gå en tur, mens far gik i gang med julemaden. Så vi gik ned omkring kridtgraven for der var nemlig blevet lavet en ny rute, men den fandt vi ikke helt, men derned kom vi da og det var en dejlig frisk tur. Da vi kom hjem igen begyndte vi alle at gøre os klar til aftenens strabadser!

Jeg fik så lagt make-up og fladet hår og tog så mit outfit på, som var nøje udvalgt, hihi. Far tog så kameraet frem og vi havde nærmest en lille foto-session, hvor han tog nogle billeder af mig, super sjovt! Vi stillede så kameraet på fod, så vi kunne sætte det på udløser så vi kunne tage et billede af os alle fire og det blev jo nærmest helt perfekt 😀

klar til juleaften 24 dec

Jeg var super klar til at nyde en dejlig aften i skønt selvskab!

Jeg gik så i gang med at printe julesangene ud og lige folde servietterne så de var super fine!

servietfoldning juletræ 24 dec

Vi ventede så på at bedste og Babba kom (mine bedsteforældre) og da det var begyndt at dufte så dejligt af julemad i hele lejligheden kom de endelig. Sagde så hej til dem og vi snakkede så lidt og efter noget tid gik vi i gang med det traditionelle pakkespil!

Efter nok 5 runder havde jeg stadig ingen pakker fået, og bedste sad med nok 5… Det var så blevet tid til at stjæle og her slog jeg i alt 2 seksere, som Babba stjal tilbage… Uret ringede så og jeg nåede lige at slå en sekser og stjæle den gave fra Babba, som jeg hele tiden var gået efter, haha! Bedste endte nok med at have 6 gaver, det var vanvittigt, og vi blev også alle enige om at hun enten skulle begynde at spille lotto eller banko så heldig som hun er!

bedste vandt alle pakkespils gaverne 24 dec

Heldige asen!

Nå men maden var så næsten ved at være færdig, så mig og Niclas besluttede os for at vi ville spille et spil med bedste, så vi tog sequence frem og i starten var hun godtnok lidt nervøs for om hun overhovdet kunne finde ud af det, og ja Babba var stået af, men hun kunne nu sagtens! Det endte dog med at mig og mor vandt, hihi 😀

Kokken (far) sagde så endelig at det var blevet tid til at sætte os til rette for maden var klar! Og jeg var fuldt ud klar til at spise en god omgang dansk julemad, det vil jeg godtnok aldrig bytte ud med noget andet!

Åbnede så en flaske Asti og vi nød så julemiddagen og hyggede og snakkede, som de fleste jo nok gør sådan en juleaften 😀 Efter vi havde spist, kunne man sagtens tro jeg var gravid, puha, havde som sædvanligt spist alt for meget mad. Mig og Niclas gjorde så klar til at putte alle de mange gaver under juletræet og vi skulle derfor lige flytte lidt rundt, for der er jo ikke så meget plads i vores lille lejlighed, men det gik og gaverne kunne lige være derunder, så vi også kunne danske omkring det senere!

juletræet med gaver under 24 dec

Såååå fint!

Vi gik så i gang med den årlige ris ala mande, og jeg tog mig en ordentlig portion, og sagde så til mig selv, det skal nok blive dig i år. Meeen næh nej, heller ikke i år. Men det var så Mor der fik den, og det var nu også meget velfortjent!

selfie med nic og bedste 24 decså går babba i gang 24 decjulemaden 24 dec

Hold nu op en lækker tallerkenfuld, det var lige hvad Nanna’s mavse havde manglet!

Efter ris ala manden gjorde vi ellers klar til at gå omkring juletræet! Vi sang så et par af de sædvanlige sange, og bedste sad fint og så på, mens Babba pludselig gik over og dansede ved hende, og hun låste så hendes kørestol op og rokkede i den, haha, det var simpelthen så sødt!

Vi sluttede så lige af med en tur rundt i lejligheden og nu er det jul igen! Puh så får man da lige forbrændt lidt af julemaden, hihi! Så var det endelig blevet tid til at pakke gaverne op. Og her plejer vi at gøre det sådan at Niclas vælger en gave, som han så giver til mig og jeg læser så hvem det er til og giver det til den person, også ser alle hvad det er. Og en af de første pakker var det krus som jeg havde købt til ham fra Cake Boss, og han blev simpelthen så glad for det! Jeg gav også bedte og babba et krus hver, med new York og også mor fik et super flot et fra starbuks. Derudover havde jeg købt to billeder/malerier til dem, også havde jeg købt et par nike sko til mor, en T-shirt fra nike hvor der stod NYC på til Niclas og to T-shirts fra Nike hvor der også stod New York på til far. Jeg fik selv en masse lækre gaver, og var glad hvor hver og en af dem! Jeg fik et par Ilse Jakobsen gummistøvler i sort, to potteskjulere, min creme fra biotherm, et armbånd fra Andrea, et Nametag armbånd, en fed vase/skål/kurv, en fin lille personlig kalender, en lækker bæltetaske, kobber lampe og en lille rejseæske fra Biotherm. SÅ det var virkelig bare de lækreste gaver jeg kunne ønske mig!

mit fine nametag armbånd 25 dec

Efter vi havde pakket alle gaverne op, var klokken også næsten blevet 22.30 og det var blevet tid til at Bedste og Babba skulle hjemad. Så vi fulgte dem ned, de havde jo også en massse gaver som de skulle slæbe med hjem. Vi sagde så farvel til dem og vi gjorde så klar til et lille kaffebord. Vi sad så og snakkede og hyggede og vi spillede da også lige et spil IKnow. Efter vi havde spillet det snakkede vi alle i meget lang tid og vi kom derfor først i seng lidt i 2, så jeg faldt i søvn så snart jeg ramte hovedpuden! Det har været en vanvittig hyggelig dag og tror aldrig jeg vil glemme lige netop denne juleaften, for jeg sætter så meget pris på, at jeg var hjemme ved min familie og fejre det :-)

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *