Dag 295 – Sidste dag, Yale + Brown University!

I dag var så vores sidste dag på turen desværre, men alt godt skal vel have en ende 😀 Turen i dag gik så hjemad som var en cirka 4 timers køretur, men vi havde nogle ting som vi skulle se på vejen. I dag havde vi så sat vækkeuret til klokken 7.30 for vi ville gerne have god tid til at putte teltet ned i kassen og gøre det hele bare lidt rent. Da vi havde gjort det, gjorde vi os så klar og fik ryttet det meste i bilen så den var bare lidt ren. Vi kørte så ligeså stille afsted og det første stop på turen var så Brown University som lå i en by kaldet Providence som kun lå en lille times køretur fra os. Så da vi kom, og GPS’en sagde vi var der, kiggede vi og vi var meget skuffet, der var ikke engang noget at tage billeder af, for det lignede en helt almindelig skole, det lignede nærmest min skole, måske bare en smule større. Nå men vi kørte så hen på Dunkin Donuts hvor i fik noget morgenmad og kiggede så på hvor vi så skulle køre hen.

Vi fandt så en nationalpark på vej til New haven som var vores næste stop. Laura ville så gerne derhen og det tog så også en time at køre herhen. Vi kom så og endte med at sætte os på en strand og bare sidde og slappe af og kigge ud over vandet, for vi orkede simpelthen ikke at hike eller noget. Vejret var super lækkert, lidt for varmt til min smag, men ja! Laura sagde så at hun godt kunne køre lidt af vejen til New Haven som var nok 2 timers kørsel, så det var helt underligt at sætte sig ind i passasger sædet. Efter 20 min kunne jeg ikke holde mine øjne lukket mere, men det var ikke en ret lang lur jeg fik, for Laura vækkede mig at hun ikke kunne holde sig vågen mere, så vi holdte ind og fik noget koldt og drikke og en lille pause. Jeg kørte så resten af vejen, ikke fordi jeg var mere frisk, men ja sådan skulle det være. Vi ankom så til New Haven, som faktisk var en større by. Vi kørte så igennem den og vi fandt et super smukt sted, hvor vi blev nødt til at holde ind og tage billeder!
P1030619

Efter det satte vi så kursen mod Yale Universitet som vi var meget spændte på at se, så vi parkerede så og gik så og så alle bygningerne. Det slog godtnok 100 % Brown, hold nu op det var smukt, virkelig gamle bygninger og bare gigantiske!
P1030625

P1030627

P1030630
Det så virkelig bare så vildt ud og man tænkte bare, wow der gad jeg godt at gå, bare fordi det var så smukt! 😀

Efter det vidste vi så ikke helt hvad vi skulle give os til for vi havde sådadset set de ting vi ville, men klokken var ikke særlig mange. Vi endte så med at køre et godt stykke over på kystsiden, så vi kunne sidde og slappe af på stranden. Vi var så begge meget sultne, så vi endte på en Subway, og det var super lækkert, at blive ladet op! Vi kørte så videre ned til stranden, og det var super smukt og der var rigtig mange mennesker, og der var varmt. Men vi følte bare ikke rigtig for at ligge og sole den, fordi der virkelig bare var så varmt, og vi havde ikke ligefrem sommertøj på, så vi besluttede os bare for at vende snuden hjemad, også fordi vi ikke vidste hvor længe vi ville sidde i kø og sådan. Men vi var også godt tilfredse for vi havde jo set det vi gerne ville se. Klokken var så blevet lidt over 16 og vi tænkte det nok ville tage 4 timer at komme hjem til mig, men det endte med at der ingen trafik prop var, så det tog os kun to timer og jeg var hjemme klokken 18! 😀

Laura kørte så bilen hjem, hvilket vi jo ikke måtte, men det var bare så meget nemmere, når vi skulle aflevere bilen og det hele, så ja. Men da jeg kom hjem hilste jeg på dem alle, og børnene hang med det samme på mig, og gik med ned på mit værelse for at snakke, og det fortalte mig alt om deres weekend, og det var super hyggeligt, selvom jeg var super træt. Jeg fik så snakket med hostmom og hostdad og de spurgte indtil turen, som jo havde været supr god! MIg og børnene snakkede så videre indenfor, og jeg fortalte dem om min tur. Det var så så småt begyndt at være spisetid, så vi sad alle og spiste, de havde også gæster. Efter vi havde spist, tog mig og børnene opvasken også satte vi os ellers bare og så TV og hyggede. Vi fik os så noget is også var klokken blevet lidt over 21, så jeg gik ned på mit værelse, og gik så i gang med at skrive min blog, og fik styr på en masse ting. Endte så med at sidde med det i lidt over 1,5 time også lagde jeg mig ellers til og sove!

Er super glad for at mig og Laura tog afsted, og det endte med at blive en super god tur, og vi fik set en hel masse fede ting, som jeg aldrig troede jeg skulle se eller opleve, så det var helt sikkert det hele værd, og vi lærte da også hinanden bedre og kende på turen, hvilket jo også var godt! Så alt i alt en super fed tur!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *