Dag 293 – Hiking, minigolf og hygge!

I dag har været super god og vi har set en hel masse vilde ting. I morges havde vi sat vækkeuret til klokken 7.20 for vi havde en masse vi skulle nå. Så vi stod så op og ja jeg havde ikke sovet særlig godt, fordi jeg havde frosset rigtig meget, og ja underlaget var heller ikke lige det bedste! Vi tog så teltet ned og gjorde så klar til at køre afsted. Vi havde så en 4-5 timers kørsel forude, så vi skulle bare afsted. Så morgenmaden stod på lidt af det mad vi havde i bilen. Vi kørte og vi kørte så og der var super smukt, for vi kunne så småt efter nogle timer begynde at se bjergene, som ligesom var vores mål, så vi var spændte! Vi holdte så et stop for vi skulle for første gang tanke bilen. Den var så næsten helt nede, så vi tænkte at der nok skulle 40-45 dollars på, det skal der normalt. Vi går så ind og beder om at få fyldt på for 45 dollars. Vi står så og tanker og den stopper så, der havde den kun fyldt på for 23 dollars og vi kigger bare begge to på hinanden, mener den det! Vi tænder så bilen og ser den er helt fyldt op, og vi er bare sådan holda op det var da vildt, men vildt fedt! Så vi gik ind og fik pengene igen og var helt oppe at køre over det, for så skal vi ikke bruge så mange penge på benzin, så det er jo fedt!
P1030477

Vi kørte så i et par timer og havde vores andet og sidste stop. Det var så på dunkin donuts, hvor jeg fik noget koldt at drikke og en donut. Så kørte vi ellers afsted og Laura faldte så i søvn og jeg kæmpede så resten af vejen, det hjalp heldigvis med noget koldt at drikke. Vi kunne så begynde at se at vi var ved at nærme os, og vi stoppede så ved et info center, hvor vi snakkede med en der om hvor vi skulle hen, for jeg havde set en hiking rute med 3 vandfald, som jeg rigtig gerne ville på. Så vi kørte så derhen og gik så ellers i gang med at hike. Den skulle så være omkring 5-8 km lang ruten, og hende i informationen sagde at det var en meget udfordrende hiking rute, men vi ville stadig gøre det!

Der var virkelig suoer smukt der og vi fik taget en hel masse billeder. Vi kom så til vores første vandfald, som egentligt var ret lille, men jeg synes stadig det var ret vildt! Vi kom så til et andet lille vandfald, hvor vi skulle over, og det var lidt svært for vi skulle balancere på stenene, og nogle var glatte og ande sad ikke fast, haha, men vi klarede det da over på den anden side! 😀 Turen gik så videre og vi kom til nummer 2 vandfald, som var noget større, og det var virkelig smukt! Turen gik så til det sidste og dermed største vandfald og hold nu op det var en lang tur og det gik bare op ad hele vejen. Så det var en workout da og mine legmuskler var på arbejde for real! Vi kom så endelig der og tog endnu flere billeder, og stod så bare lidt og nød det og holdte en pause. Der var så også et andet sted vores man skulle over vand, og det var altså også lidt svært, men vi klarede det da!
P1030509_2

P1030521_2

P1030517_2
De 3 meget smukke vandfald!

Vi gik så tilbage igen og det var noget kun nemmere nedad, så det klarede vi på en lille time. Så vi endte nok med at være der i 2,5 time og det var super lækkert at komme ud og se noget og at få rørt sig! Vi kørte så videre og besluttede os for at køre længere hen øst for så ville vi være tættere på Boston i morgen, så vi endte med at køre lidt over en time og kom så til en masse små søde byer, hvor der faktisk var rimeligt mange mennesker i. Så vi kiggede lidt og kørte stille forbi. Der var så en masse søde madsteder og minigolf, så vi tænkte vi godt gad at finde en campingplads tæt herpå. Så vi kørte videre og 10 min derfra fandt vi et skilt med campingplads, så det var ligefør jeg lavede en håndbremsevending, haha, ej vi kom så derind og fik os en plads. Det var så lidt dyrt her, 35 dollars, men det var fint! Vi gik så hen og satte vores telt op. Der var klokken så kun lidt over 18 og det var dejligt at sætte et telt op når man rent faktisk kunne se noget!
P1030530 2

Vi holdte forresten også ind et sted på vejen, for vi så det smukkeste vandfald!
P1030525

Vi ville så begge to meget gerne i et bad, fordi vi havde svedt på vores hikingtur, så vi tog vores skiftetøj og gik så sammen hen til badene. Badene var så ikke super lækre, og man skulle betale 50 cent for at få vand. Jeg badet så først, for vi havde kun et sæt shampoo, og jeg fik mig 2 min koldt vand, men lidt renere det blev jeg da! 😀 Vi blev så begge færdige og gik så ned til bilen og gjorde os lidt klar til at køre ned til byen og hygge der og finde noget at spise. Vi kørte så afsted og fandt et super hyggeligt sted hvor man kunne spille minigolf, og det ville jeg rigtig gerne, så det gjorde vi 😀 Laura havde aldrig prøvet det før, så det var super underholdene og hun hendes golfbold endte da også alle mulige steder 😀 Vi kørte så alle 18 huller som var rimeligt nemme, men udsigten ud over bjergene var fantastisk! Og det bedste, jeg vaaaandt, hihi

Nå men vi kørte så videre for at finde noget at spise, og vi havde begge to rigtig meget lyst til en burger, så vi fandt et super hyggeligt sted og åd os mætte i en mega lækker burger, den var virkelig god! Efter vi havde spist var klokken så næsten blevet 21 og der var blevet mørkt udenfor, så vi kørte hen på campingpladsen og gik så i gang med at tænde et bål! Da vi fik gang i det, smeltede vi så skumfiduser og vi sad så ellers bare og snakkede og fortalte historier, det var super hyggeligt! Det gjorde vi så nok i en time, også ville vi til og i seng. Jeg endte så med at tage super meget tøj på i dag, for jeg skulle bare ikke fryse, så jeg havde to par strømper på, to bukser, to t-shirts, 2 og 3 sweaters, så det havde bare af at være nok! 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *