Dag 270!

I dag havde jeg set frem til en super god dag og det var den skam også, men den vendte da lige 180 grader!
I morges vågnede jeg ved 6.30 tiden og stod op og gjorde mig klar. Jeg gik så ned i køkkenet og børnene var sådan set i gang med deres egne ting, så det var super. Jeg tømte så opvaskemaskinen og havde lige hundene ude. Vi chillede så lidt inden vi skulle afsted også kørte vi ellers. Jeg satte dem så af ved skolen og kørte så videre til fitness. Her stod jeg 30 min på skimaskine, gik i 40 min og sluttede af med 15 min på crosstrainer. Jeg kørte så hen til kickboksning, for mødes altid med Ramona 10 min inden 😀 Jeg kom så og hun var der allerede, så vi snakkede helt indtil times begyndte. Opvarmningen var rigtig intens og hård i dag, men jeg overlevede og det var da dejligt 😀 Vi gjorde så udstrækning også gik runderne ellers i gang. De første par runder var gode, men så var der runder med kun spark, og det hader jeg bare, men ja ellers en fed time! Vi parrede så lidt til sidst og strakte så ud igen, også var vi sådan set færdige 😀

Jeg står så og snakker med Ramona og er på vej for at skulle mødes med Laura til frokost også skulle hjem og Skype med far. Men da jeg kigger på min mobil, ser jeg en masse missede opkald og en besked fra hostdad, hvor der står at Seb har slået sig og at han skal hentes. Så jeg bliver totalt forskrækket ringer til hostdads kontor, og stormer ellers ud af døren for at hente Seb. Jeg kommer så hen på skolen og han sidder så oppe hos skolesygeplejersken. Hun fortæller mig så hvad der er sket og hvordan han har haft det. Han har så åbenbart blevet ramt med en basketball lige på næsen og derefter blevet meget svimmel og haft meget øm næse. Så hun mente absolut vi skulle køre til en læge, så hun gav os instruktionerne og det hele også kørte vi ellers afsted! Da vi så kommer ud i bilen, fortæller Seb mig hvad der skete, og at det egentligt ikke gjorde så ondt længere, men jeg synes nu stadigvæk vi skulle køre til lægen!

Vi kommer så derhen og kommer ind til en læge med det samme. Hun tjekker så Seb og mener ikke han har en hjernerystelse, men derimod kunne der godt være noget galt med hans næse, så hun ville sende os videre til at få taget et røngtenbillede. Vi kører så derhen, hvilket ligger et stykke væk. Da vi så kommer ind og giver det papir vi fik hos lægen, beder de om nogle forsikringspapirer og jeg stod der, hvaaaaad? Så vi måtte køre hjem igen… På vejen hjem ville Seb gerne have sushi, så vi var lige indenom og købe lidt til vores frokost. Jeg var også blevet godt sulten, havde kun fået en banan hele dagen! Nå men vi kom så endelig hjem, og der var klokken nok lidt over 13. Vi spiser så vores frokost og Facetimede så lige hurtigt med hostmom også gik vi os ellers en lille tur med hundene. Da vi kommer hjem ringer skolesygeplejersken så igen og vil høre hvordan det var gået med Seb. Hun synes så vi skal tage hen og få taget det røngtenbillede, også kan hostdad bare sende os papirerne over mail. Så det gjorde vi og hostdad sendte det hele til mig. Så vi kom så hen til røngten stedet og der var en masse ting jeg skulle fylde ud og alt muligt, mega stressende og forvirrende. Men ja han kom dog ind og 10 min efter fik vi at vide, at der var intet der var brækket, så det var godt!

Vi kørte så hen til en legetøjsbutik, for Seb ville rigtig gerne købe en ny gun for hans egne penge. Men det tog godtnok noget tid for ham at vælge hvilken en det skulle være. Nærmest som kvinder der shopper sko og ikke kan vælge! 😀 Nå men han fik så endelig valgt, og vi kiggede lige hurtigt på nogle af de andre ting. Elsker at kigge, føler mig som et bette barn igen! Vi kørte så hen på skolen for at hente Annika. Vi fik så hende hentet og jeg var så klar til at komme hjem. Hold nu op jeg var bare smadret, der havde bare været knald på hele dagen! Vi kom så endelig hjem og mig og Seb smed os med det samme på sofaen og så TV en times tid og slappede bare af! Annika gik så en tur med hundene og begyndte at lave cookies, og det endte ikke så godt, men ja hun prøvede da 😀 Hostdad kom så hjem og han havde købt kinesisk. Det var meningen vi skulle have været ude og spise, men det ville de ikke have med Seb. Han havde det nu super fint, men ja! Det var nu også fint nok og det var hyggeligt. Da jeg så kigger ud, ser jeg en vaskebjørn der klatrer i vores træ udenfor, mega nuttet, så den var vi lige udenfor og tage billeder af 😀 Der blev så ryddet op og vi snakkede om hvad vi skulle se. VI endte så med at se filmen “The Wedding Ringer”. Jeg har set den, men den er super sjov, så kunne sagtens se den igen! Så mig hostdad og Seb så den, og de synes også den var super sjov! Er næsten først kommet ned på mit værelse nu, og klokken er 22.30 og jeg er sikker på, at jeg nok skal falde i søvn med det samme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *