Dag 217 – Kirke, sidst skøjte lektion og biotur!

I dag har været en super god dag men også med lidt for meget fart over feltet for min smag, måske 😀 I nat skulle vi sætte vores ur frem og jeg endte med at være vågen indtil klokken 00.00 også satte jeg selv mit ur en time frem og slog det automatiske fra, for så var jeg sikker på det virkede. Jeg sætter så vækkeuret til klokken 8, og det ringer så men jeg synes godtnok der er noget mørkt udenfor så efter 10 min skriver jeg til Annika, fordi jeg ved hun er vågen og hun skriver så at klokken kun er 7.. Flot Nanna, virkelig flot! Jeg lagde mig så over på den anden side og sov videre i 30 min, også ringede vækkeuret så igen og jeg stod op da klokken rigtigt var 8. Jeg gjorde mig så klar og gik ned i køkkenet. Jeg fik mig så noget morgenmad i dag med selvskab af Seb. Nårh ja så siger hostdad at Polar Bear Plunge (stort arrangement hvor du hopper i havet for velgørenhed), at det er blevet flyttet, det skulle nemlig have været i dag, men pga der simpelthen har været så koldt her så nu er det udsat to uger, og det er når Andrea er her, haha, så nu må vi se om vi skal med 😀
Efter jeg havde spist gik jeg så hurtigt ned på mit værelse for at børste tænder, også var vi ellers afsted mod kirke.

Vi kom nok 20 min tidligt til kirke fordi Annika skulle nedenunder for at passe børene, og hun vil altid gerne tidligt afsted! Nå men vi snakkede så lidt med dem som nu var der og vi gik så ind og satte os. 1,5 time efter var vi så færdige og der var en masse musik i dag så det var dejligt! Efter kirke snakkede vi så lidt og spiste lidt mad fra cafeen. Vi kørte så afsted mod skøjte klubben og børnene kom lidt for sent til deres lektion, som i dag var den sidste for den lukker efter i dag (trist :-(), men de kom da ud på isen alligevel. Efter 10 min hoppede jeg også i skøjterne og skøjtede ellers rundt alene indtil de var færdige med deres lektion. Men de ville ind og spise frokost da de var færdig med deres lektion, så det gjorde vi! Og det var helt underligt at sidde der og tænke, at vi de sidste 4 måneder har været der hver lørdag og søndag, og ja nu skal jeg aldrig opleve det igen, men sådan er det jo når jeg er over halvvejs, men ja det er stadig underligt at tænke på!
sidste dag beaverdam 8 marts
Vi fik os så den sædvanlige turkey club sandwich, som er ekstra god her! Efter vi havde spist gik mig og børnene ud for at skøjte videre, og vi havde det super sjovt, men efter nok 10 min skulle vi ind for der skulle zambonien på 😀

Nå men det var så det skøjten for denne sæson og vi pakkede så sammen og kørte hjem! Da vi kom hjem gik jeg direkte ned på mit værelse for var simpelthen totalt bumbet i mit hoved og kunne godt mærke jeg overhovedet ikke havde fået nok søvn! Så jeg slappede bare af i en 30 mins tid og lagde mig så til at sove. Jeg nåede nok at sove 10 min også kom Annika ned til mig, men jeg sagde jeg lige havde brug for at ligge lidt. 10 min efter kom Seb og jeg sagde det samme til ham. jeg sov så 20 min videre og gik så ned i køkkenet og Seb ville så have mig med nedenunder for at spille xbox, men da vi skulle til og spille sagde de andre at vi skulle til og afsted. Så klokken var omkring 16 og vi kørte afsted til centeret hvor vi først var i en golfforretning for at købe sko, tøj og handsker til børnene som skal på golf skole om 2 uger. Vi gik så derefter over og spiste på en restaurant og jeg fik for første gang herovre ribs, og de var super gode! Vi havde så billetter til en film klokken 6.30 så vi kørte hen til biografen og satte os så godt til rette. Kan ikke lige huske hvad filmen hed men ja det var noget med et hotel i indien og filmen var skam også fin nok men der var en 2’er, så fattede det ikke helt men ja ja. Vi kørte så hjem derefter og var tilbage ved 21 tiden og alle gik i seng med det samme. Nu har jeg så lige bestilt Ed Sheeran billetter til mig og Laura i Maj, så det er feeeedt! Men hold nu op hvor er jeg bare smadret, skal 100 % i seng med det samme, klokken er også 22.15! 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *